Velkommen til tredje afsnit af ”Gift ved første blik”. Realityprogrammet, der ifølge DR slet ikke er et realityprogram, og denne gang i øvrigt er så kedeligt, at jeg er nødt til at bruge halvdelen af min tekst på at brokke mig over fødevareindustrien.
Nå, men de nygifte par skal spise morgenmad sammen. De skal mødes ”uden det store setup,” som psykolog-Trine forklarer.
Altså, hvis man lige ser bort fra det tv-hold, der følger dem overalt. Deltagerne har allerede lært ikke at kigge ind i kameraet. Jan har taget noget spraglet tøj på med billeder af sine hunde. Tine synes umiddelbart, det er dårlig stil – hvilket er modig ment af en kvinde, der render rundt med læderlapper på sine cowboyshorts og har ladet en tatovør gå amok på hele sin ene arm. Dem skal vi nok få meget sjov med. Efter morgenmaden skal de i zoo og fodre en flodhest, og her skulle være en vits, som min redaktør mente, det nok var bedst, at vi redigerede ud.
Sonny undrer sig over, om det mon er juice, der bliver serveret i en lille flaske på morgenmadsbakken. Det er det. Han kan ikke lide den, for der er ingefær i. Jeg kan til gengæld godt lide ham, for det er på tide, at nogen tager en kamp mod trenden med at ødelægge alle mulige hæderkronede fødevarer med mærkelige, eksotiske smagsvarianter.
Vi ved jo godt alle sammen, at de nye ting på McDonald’s er nye af en grund. Hvis det var så fedt med trøffelmayo i en cheeseburger, så havde nogen nok gjort det noget før, ikke? Og hvem spiser gifler med vanilje?
Hele idéen med gifler er jo, at de smager af kanel? Og er det virkelig nødvendigt med en Tuc-kiks med bacon? Jeg var allerede rystet, da de lancerede den med peber. Fred med, at Noma serverer bark og tissemyrer. Det er ikke der, kampen mod moderne mad skal tages. Men den skal tages mod hverdagssnobberiet, idéen om, at vores tilværelse bliver bedre og vores fødevarer mere værd, fordi vi pifter dem op med en eller anden grotesk smagsvariant.
Den skal tages mod bagerne, der tror, at jo mere ukendt et eller andet frø er, jo federe er det at blande i rugbrødsdejen, mod folk der turnerer med fortællingen om, at salt smager bedre, hvis det kommer fra en bestemt del af Middelhavet eller – uha! – Himalaya (det er grundstoffer, for helvede, det smager ens) og mod madbloggere, der putter lakrids og ingefær i alting, fordi de tror blændværket gør, at ingen opdager, at de ikke har et rigtigt arbejde.
Kunne du tænke dig at smage den her saftevand med havtorn? Nej, for satan, få det væk. Der er en grund til, at vi i århundreder har drukket saftevand med jordbær- eller hindbærsmag. Og til at havtorn indtil for nylig bare var den dér trælse busk, du hang fast i, når du gik gennem klitterne for at komme ud til Vesterhavet. Næ du, vi skulle have sat foden ned, allerede da de begyndte at putte citrus i vores danskvand.
Efter morgenmaden skal Thomas og Mette i Tivoli og lære, hvordan det er at være sammen i et rigtigt ægteskab. Hvilket åbenbart er noget med at tale om kræft, slås med skadedyr og skyde efter ting med gevær. Det er åbenbart Janni og Kasten Rees ægteskab, der er tale om.
Mette og Thomas Foto: Snowman Productions/DR
Dorthe og Lasse skal meget passende i Escape Room og lære, hvordan det er at være spærret inde med sin ægtefælle, mens Amalie og Otto skal lære at lave drinks. Ligner Amalie ikke en ung Inger Støjberg? Ja, altså, nu ved I nok ikke, hvordan Ingen Støjberg så ud som ung.
Det ved jeg heller ikke. Jeg er faktisk ikke sikker på, hun nogensinde har været ung. Ikke i sjælen, i hvert fald. Og så igen, ved nærmere eftertanke: Jeg var faktisk med til at bryde ind i en barvogn oppe på Bakken sammen med hende engang. Det var efter en premiere på Cirkusrevyen, og vi var løbet tør for sprut. Hun har meget på samvittigheden, hun ikke er blevet dømt for endnu, jeg siger det bare.
Dorthe og Lasse diskuterer regler om, hvad det betyder, når man klemmer en andens hånd. Hjemme ved Lasse betyder to klem ”jeg elsker dig”. Hjemme ved Dorthe skal der tre klem til, mens fire klem betyder ”jeg elsker også dig”. Hjemme ved mig har vi mange flere regler. Et enkelt, langt, hårdt klem betyder typisk, at man har fået hjertestop, mens fem klem betyder ”gider du ikke godt skrive til min redaktør og bilde ham ind, at jeg er blevet indlagt og ikke kan lave nogen tv-anmeldelse denne uge, for jeg orker simpelthen ikke se mere af det her kedelige lort”. Bare et tilfældigt eksempel.
Efter ugens afsnit kommer der en kort reklame for et program, der hedder ”Truckerdating”. Allerede på de tre sekunder, vi ser, sker der mere, end der indtil videre har gjort i tre afsnit af ”Gift ved første blik”. Måske vi skifter program i næste uge.
Søren Baastrup er forfatter, freelancejournalist og Avisen.dk's faste anmelder Foto: Privat