Det bliver formentlig en meget dyr fornøjelse for en mand, at han drak sig beruset, inden han satte sig ombord i et fly, hældte endnu mere indenbords, da flyet var i luften, og til sidst forsøgte at åbne nødudgangen i 15 kilometers højde over Atlanterhavet.
I hvert fald blev kaptajnen til sidst så utålmodig, at han måtte lave en mellemlanding i Bermuda, hvor politiet kunne anholde manden.
- Han var tydeligvis meget fuld, siger en af passagererne til avisen Daily Mail.
Manden var højrøstet og irriterede andre passagerer. Til sidst måtte kaptajnen over højttalerne meddele, at passagerer, der havde købt toldfrit, ikke måtte drikke mere.
Da manden prøvede at åbne nødudgangen blev det for meget for kaptajnen, der satte kursen mod nærmeste lufthavn.