”Det er spild af gode kræfter at tvinge mig til at sidde i en stol og være pensioneret, når jeg har flere gode år at give af.”
Sådan siger Jakob Rönnow, der er sognepræst i Vangede Kirke nord for København. Om fire år fylder han 70. Og så snart det sker, må han smide kraven, folde kjolen og gå på pension.
Det både ærgrer og undrer ham.
”Jeg er fantastisk glad for mit job. Jeg kan slet ikke se mig selv stoppe allerede om fire år. Og det strider imod alt det, som politikerne siger, når de snakker om, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet,” siger Jakob Rönnow, der desuden er frisk nok til at være far til 7-årige trillinger og være ivrig kajakroer.
Ingen til at forhindre præstekatastrofer
Jakob Rönnow er ligesom de fleste andre præster i Danmark ansat som tjenestemand. Når han og landets andre sognepræster tvinges på pension som 70-årige, skyldes det en paragraf i tjenestemandsloven.
Den fastslår, at præster, provster og biskopper skal afskediges på dette tidspunkt. Og det til trods for at kirkens andre ansatte som organister, kordegne og kirketjenere må fortsætte, så længe de vil.
Men ifølge næstformand i Folketingets kirkeudvalg, Pernille Vigsø Bagge (SF), er der en mening med galskaben. Hun peger her på præsternes særlige ansættelsesforhold.
Ingen til at holde øje med præsterne
”Præster er ansat af Kirkeministeriet, og derfor er der ingen naturlig overordnet i sognene. Dermed er der ingen daglig ledelse, der kan sikre, at det hele ikke ender i konflikter og katastrofer,” siger hun og fremhæver præsterne helbred.
”Vi ved, at der er nogle skavanker, så snart man når den alder. Men dem er der ingen, der kan fange, når ikke der er nogen form for opsyn. Derfor mener vi, at det er nødvendigt med en naturlig stopklods ved de 70 år,” siger hun.
Pernille Vigsø Bagge er åben for, at præster skal have lov at søge dispensation om at fortsætte længere, hvis menighedsrådet også ønsker det.
Men hun slår fast, at det ikke skal blive fast praksis.
Dårlig undskyldning
Det er dog argumenter, der ikke møder meget opbakning hos Ældresagen.
”Det er dybt forkert, at man er tvunget til at gå af i en alder af 70. Det er en forældet ordning, som slet ikke harmonerer med, at ældre mennesker i dag er langt mere fit og har et meget bedre helbred,” siger seniorkonsulent i Ældresagen, Margrethe Kähler.
Den manglende daglige ledelse er en dårlig undskyldning, mener hun.
Gamle præster er gode præster
Frem for at skære alle over en kam, burde aldersgrænsen blive ophævet. I stedet kunne man lave individuelle vurderinger, ligesom det bliver gjort i forbindelse med fornyelse af kørekortet.
Margrethe Kähler peger især også på, at netop alderen sjældent er en ulempe som præst.
”Præster tumler med nogle svære problemstillinger, og evnen til at håndtere dem bliver ofte bedre i takt med, at man bliver ældre og får mere livserfaring,” siger hun og kalder det derfor for ’hul i hovedet’, at præster ikke kan fortsætte længere.
Præsten vil gerne bestemme selv
For sognepræst Jakob Rönnow er det vigtigste først og fremmest selv at kunne bestemme.
”Jeg vil ikke ’true’ nogen med at blive, til jeg er 82. Der ville jeg formentlig ikke være en god præst længere. Jeg taler om at få lov at fortsætte en tre-fire år længere. Jeg vil i det mindste bare have valget,” siger han.
- De fleste præster er ansat som tjenestemænd af staten.
- Førhen blev alle tjenestemandsansatte afskediget som 70-årige.
- I 2008 blev Tjenestemandsloven ændret. Det betød, at den generelle pligtige afgangsalder ophørte for alle tjenestemandsansatte, undtaget Folkekirkens, domstolenes, politiets og forsvarets ansatte
- Sidste år blev der i Folketinget fremsat et lovforslag om blandt andet at hæve afgangsalderen for præster fra 70 til 75 år. Forslaget blev ikke vedtaget.
Kilde: Kirkeministeriet og Personalestyrelsen.