Sudan og Sydsudan forsøger at løse deres mange og komplicerede konflikter.
Det handler om mange penge, om en generation med borgerkrig, om smertelig adskillelse og ikke mindst stolthed. De to Sudan-lande er i færd med en særdeles vanskelig forhandling, mens begge lande sådan set er mere end fallit.
Som følge af uenighed og adskillige væbnede sammenstød lukkede Sydsudan i januar for olien, der flyder gennem rørledninger mod nord. Det betyder, at begge lande ingen penge tjener og er på fallittens rand.
Sydsudans Salva Kiir har tilbudt Sudan 8,2 milliarder dollars som betaling for tabte olieindkomster som følge af landets deling, idet tre-fjerdedele af oliekilderne nu ligger i Sydsudan. Tilbudet blev afvist.
De to statsledere forventes atter at mødes lige inden deres deadline fra naboer og FN. De to lande har mundtligt lovet at ophøre med fjendtligheder langs deres fælles grænse.
Udspil
FNs Sikkerhedsråd og Den Afrikanske Union forventer et brugbart udspil fra Sudan og Sydsudan den 2. august. Begge landes ledere, Omar al-Bashir og Salva Kiir Mayadrit har instrueret deres forhandlere om at tage friske beslutninger.
I øvrigt sagde begge efter deres ansigt-til-ansigt møde i Addis Ababa, at der var en god stemning, og de vil mødes igen. De beskylder dog gensidigt hinanden for at ville styrte modparten fra magten.
Sydsudan er naturligvis mere end klar over, at naboen mod nord også er ved at kollapse.
Derfor tilbød det et år gamle Sydsudan en tre års overgangspakke på 8,2 milliarder dollars. I denne ville være kontanter, eftergivelse af gæld og betaling for at pumpe olie gennem rørledningerne mod nord.
Styret i Khartoum mener, at det skal have 36 dollars pr tønde olie, der bevæger sig gennem rørledningerne fra naboen mod syd. Styret i Juba vil betale 9,10 dollars for den beste olie og mindre for dårligere.
Olien kan først flyde igen, hvis de bliver enige. Og så er der visse andre betingelser som en folkeafstemning i Abyei.
Oprør og terror
Både Sydsudan og Sudan klager over modpartens militære angreb på byer, lokalbefolkning og olieinstallationer. Imidlertid blev udspillet om en sikkerhedszone langs den endnu ikke helt færdigtegnede grænse mellem landene afvist al-Bashir.
Sikkerhed er naturligvis et af de størse emner for begge. Sudan vil gerne have, at Sydsudan ophører med at støtte SPLM-N, Sudans People's Liberation Movement – North, der angriber styret i Sudan. Der er direkte forhandlinger den 26. juli i Addis Ababa, skriver allafrica.com.
SPLM-N bevægelsen har været aktiv siden Sydsudan for et år siden blev selvstændigt. Den holder til i provinserne Syd Kordofan og Blå Nil. Tidligere var SPLM-N en del af Sydsudans regeringsparti (SPLM), der nu tilbyder at mægle.
Der har været flere dokumenterede angreb fra Sudans luftvåben mod landbyer i Kordofan-området, der er en del af Sudan, men befolket af folk, der hellere vil være en del af den nye land lige mod syd.
Ligeledes vil Sudan have Justice and Equality Movement (JEM) rebeller fra Darfur udvist fra Sydsudan. Torsdag rapporterede Middle East Online om sammenstød mellem JEM og sudanesiske styrker med luftangreb og mange døde. Også her tilbyder Salva Kiir at mægle.
Abyei regionen
Et evigt tilbagevendende emne er folkeafstemningen i Abyei Regionen, en enklave i Sudan, der endnu ikke har fået lov til at bestemme, hvor de vil høre til. Faktisk drejer forhandlingerne sig lige nu (atter) om hvilke befolkningsgrupper har stemmeret.
Omar al-Bashir sagde den 18. juli, i henhold til Sudan Tribune, at han ville acceptere folkeafstemningen, men at beslutningen om stemmeret var ”et gråt område”.
Sydsudan kræver en afstemning baseret på de historisk fastboende og dem med tre års residens inden fredsaftalen i 2005. Uden af endelig afstemning inden nytår flyder olie ikke, fortæller Middle East Online.
Konflikten går helt tilbage til en fredaftale i 1972. Borgerkrigen genopstod dengang, netop fordi man ikke blev enige om enklaven. Sidenhen har der været mange stridigheder mellem forskellige befolkningsgrupper i området og om stor tilflytning.
Nomader fra både nord og syd græsser traditionelt deres dyr i regionen, og det har hele tiden var en aftale (bekræftet ved fredsaftalen i 2005), at de kunne blive ved med det, uafhængigt af enklavens tilhørsforhold. De tilrejsende nomader fra nord er allieret med styret i Khartoum – de fastboende er rettet imod Sydsudan.
Løsning på vej
For at komme videre bliver landene nødt til at komme op med en løsning, som kan acceopteres på begge sider af grænsen og af det internationale samfund. Baseret på forskellige medier opsummerer allafrica.com den løsning, som man arbejder imod.
En tredjedel af penge, som Sudan desperat mangler, skal komme fra Sydsudans olieindkomster. En anden tredjedel skal landet selv skaffe gennem investeringer i nye initiativer som sukkerproduktion og den sidste del forventes at komme fra internationale kilder.
Adskillige lande har dog store problemer med Sudan, fordi landets leder, der kuppede sig til magten for mange år siden, er sigtet for forbrydelser imod menneskeheden i Darfur-provinsen. Al-Bashir var også vært for Osama bin-Laden. Hertil kommer krisen i syd-Kordofan og endelig Abyei. USA har blokeret landet siden 1997.