Det var et ønske om at opretholde familiens levestandard, der var lå til grund for skattesnyd, da en fransk minister førte penge i skattely.
Det fortæller tidligere budgetminister Jérôme Cahuzac mandag under en retssag, hvor han risikerer at ende i fængsel nogle år frem.
Den 64-årige ekspolitiker var minister i Francois Hollandes regering mellem 2012 og 2013.
Han er tiltalt for at unddrage sig skat og for at hvidvaske penge uden for landets grænser, mens han havde travlt med at bekæmpe netop dette i den franske befolkning.
Hans ekskone Patricia, som også er tiltalt, fortalte mandag i retten, at parret var klar over, at de begik noget ulovligt ved at benytte en konto på Isle of Man til at slippe for skat.
- Jeg kunne ikke acceptere, at mine politiske forpligtelser skulle føre til et fald i levestandarden for min familie, siger Jérôme Cahuzac.
Eksministeren er plastikkirurg. Og han havde en klinik, hvor han transplanterede hår på rige franskmænd i Paris.
- Min kone ville ikke acceptere, eller hun havde i hvert fald meget svært ved at acceptere, at jeg ikke kunne dække halvdelen af familiens udgifter, siger Cahuzac.
Patricia fortæller, at hun førte indtægter fra britiske kunder på hårklinikken ind på en konto på Isle of Man via et selskab, som parret oprettede i 1997.
Både Jérôme Cahuzac og Patricia risikerer ud over fængsel også en bøde i millionklassen.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.