Manglende uddannelse, plettet straffeattest og en svær barndom er alle faktorer, der spiller ind, når tidligere dømte atter skal finde fodfæste i samfundet og have et job.
En analyse fra Rockwool Fonden viser, at det er svært for de kriminelle at finde job efter at de har afsonet deres straf. Faktisk er færre af dem i job efter dommen sammenlignet med tiden før den kriminelle løbebane.
Tallene fra analysen viser for eksempel, at beskæftigelsen for gruppen er 71 procent fire år før dommen, mens den er 58 procent fire år efter afsoningen.
- En helt central barriere er straffeattesten, som udelukker en fra store dele af arbejdsmarkedet. Der er mange jobs, det er svært overhovedet at komme i betragtning til på grund af straffeattesten. Man kan selvfølgelig sige, at det jo også er derfor, vi har den. Der er nogle jobs, hvor man vurderer, at der er en stor risiko forbundet med at have bestemte pletter på attesten, siger seniorforsker hos Rockwool Fonden Lars Højsgaard Andersen til Avisen.dk.
Naturligt lavere beskæftigelse
Lars Højsgaard Andersen påpeger, at beskæftigelsen naturligt nok er lavere, når denne gruppes muligheder for at indtræde på arbejdsmarkedet er mindre end for andre, fordi der simpelthen er færre job til dem.
Ifølge Lars Højsgaard Andersen er det især svært for tidligere indsatte – i modsætning til dømte, der ikke har været i fængsel (for eksempel dem der bliver idømt en betinget straf) – at finde tilbage på arbejdsmarkedet.
- Efter løsladelsen ser vi så, at det går værre, men at de får kæmpet sig lidt tilbage i løbet af de følgende fem år. Men gruppen når simpelthen ikke op på det samme niveau igen, selvom der henover årene sker en forbedring, siger han.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Dårligere uddannet
Derudover mener Lars Højsgaard Andersen også, at det er vigtigt at have fokus på de kriminelles baggrund.
- Man kan se, at personer, der ender med at komme i fængsel, allerede længe inden klarede sig ringere på arbejdsmarkedet end for eksempel ufaglærte. Så der er jo også bare helt grundlæggende en række udfordringer bundet op på disse menneskers tilværelse, som så både kommer til udtryk i kriminalitet og i ringe arbejdsmarkedstilknytning, siger han.
De er for eksempel dårligt uddannede, og en stor del af dem har ikke engang færdiggjort grundskolen. Der kan ifølge Lars Højsgaard Andersen også være en række forhold fra opvæksten, der har stor betydning for deres nuværende tilværelse.
- Et eksempel kunne være, at nogle af dem er vokset op med kriminalitet. Eller de har på andre måder haft ringere opvækstvilkår end andre, siger han.
Socialt stigma også afgørende
En anden vigtig faktor, der kan være afgørende for, om tidligere dømte bliver resocialiseret i samfundet, påpeger Lars Højsgaard Andersen, er omgivelsernes syn på den dømte.
- Noget af det, som kriminologerne siger, betyder meget for, om man falder tilbage i kriminalitet, er den sociale stigma – altså om alle andre betragter dig som kriminel, og du derfor også selv kommer til at betragte dig som så, siger han.
Der findes flere socioøkonomiske initiativer, der har til formål at hjælpe tidligere kriminelle ud på arbejdsmarkedet igen. En af dem er Carlos Kitschen i Svendborg, hvor Søren Carlos Rasmussen ihærdigt forsøger at få unge kriminelle på ret køl igen. Her har en af de ansatte netop har fået en elevplads som kok.
- Her har vi så at gøre med en arbejdsgiver, der er villig til at se ud over det ved at ansætte dem, hvilket jo er, hvad der skal til for at sikre en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Og her kan man igen forestille sig, at det er vigtigt, at man så bliver behandlet på lige fod med de andre, så man ikke igen får et stempel på sig, der hedder ”den tidligere straffede”, siger Lars Højsgaard Andersen.