Sygeplejersker, der arbejder om natten, døjer med migræne og kvalme og risikerer alvorlige sygdomme. Nu har Bispebjerg Hospital købt lænestole, så sygeplejerskerne har mulighed for at få en kort lur i løbet af natten.
På intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital i København løber medarbejderne stærkt. Særligt om natten, hvor nogle af landets dårligste og mest krævende patienter skal have behandling.
Sygeplejerske Catrine Gamst-Thomsen har nogle måneder op til 10 nattevagter, og det sætter sine spor både fysisk og psykisk.
- Nattevagter og øget arbejdspres påvirker hormonbalancen. Man er mere irritabel, og når man står i køen i Netto, kan ens lunte være kort, forklarer Catrine Gamst-Thomsen, der har arbejdet på Bispebjerg Hospitals intensivafdeling siden 2008.
Nogle af Catrine Gamst-Thomsens kolleger har haft migræne, kvalme og kastet op efter nattevagter. Selv har hun oplevet heftig hjertebanken, når hun har sovet få timer efter natarbejdet.
Det kan være farligt ikke at lytte til kroppens signaler, og kvinder, der jævnligt har natarbejde, er i risikozonen for at udvikle alvorlige sygdomme.
En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Bispebjerg Hospital fra 2018 viser, at gravide, der er svært overvægtige, har en øget risiko for forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning ved for meget natarbejde.
I 2017 viste en anden undersøgelse, at sygeplejersker med mange nattevagter i løbet af arbejdslivet oftere dør af hjertekarsygdomme og diabetes, men også af Alzheimers sygdom og demens.
I forsøget på at komme sygemeldinger og dårligt arbejdsmiljø til livs, har Catrine Gamst-Thomsen, der også er arbejdsmiljørepræsentant, sat sig i spidsen for at ændre en kultur, hvor hun og kollegerne til tider må tage sovemedicin for at kunne klare jobbet.
Tager powernap på nattevagt
Efter accept fra ledelsen har afdelingen nu indkøbt lænestole og fodskamler og givet sygeplejerskerne lov til at tage en kort lur - powernap - i løbet af nattevagterne.
- Vi har alarmer på os, så vores kolleger kan kontakte os, hvis en af os falder i søvn i løbet af en nattevagt, fortæller Catrine Gamst-Thomsen, der tirsdag deltog i en konference for arbejdsmiljørepræsentanter i Odense arrangeret af Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Her var hun på talerstolen foran over 1.500 arbejdsmiljørepræsentanter fra hele landet og fortalte om initiativerne, hun og kollegerne har taget for at forbedre arbejdsmiljøet.
Foruden lænestole, fodskamler og powernap er det skarpe lys fra afdelingens computerskærme blevet erstattet af et mere behageligt gult lys. Derudover har ledelsen ansat sosu-assistenter til at rengøre køkken og fylde op i medicinrum og dropvogne om aftenen. Arbejdsopgaver, som sygeplejerskerne tidligere tog sig af på nattevagter.
Alle andre patientopgaver end de akutte er blevet sat på standby om natten.
Manglende søvn er ikke pjæk
Catrine Gamst-Thomsen er glad for udviklingen. Hun oplever i dag kolleger, der er mindre tynget af arbejdspresset på nattevagterne end tidligere.
Men der er fortsat plads til forbedringer, mener sygeplejersken. Der er stadig ansatte, der på trods af initiativerne fortsætter i det tidligere, høje arbejdstempo om natten.
- Det tager tid at ændre en arbejdskultur, konstaterer hun.
Tidligere var det sådan, at hvis dagholdet ikke følte, at natholdet havde nået det, de skulle, kunne der falde kommentarer om, at nattevagterne havde været dovne, fortæller Catrine Gamst-Thomsen.
- Det er stadig sådan, at hvis man melder sig syg på grund af manglende søvn før en nattevagt, bliver det af nogen set som pjæk. Det, mener jeg, er helt forkert. Hvis ikke man har sovet, er man heller ikke i stand til at løse de opgaver, der kræves af en, siger hun.