Vi skylder hinanden et forsvar. Et værn. Et fællesskab, der står klar, når alt andet vakler. Og lige præcis dér finder vi Hjemmeværnet. Ikke som fortidslevn. Ikke som et fritidsfællesskab af folk, der engang imellem tager uniformen på for hyggens skyld. Men som en moderne frivillig styrke – engageret, veluddannet og dynamisk.
Fortællingen er ændret. Hjemmeværnet er ikke længere blot frivillige i fritiden. Det er helt almindelige danskere, der har valgt at investere tid, kræfter og kompetencer for at blive skarpe. For det tager tid at opbygge et robust beredskab. Og sidste år brugte Hjemmeværnets frivillige soldater mere end 2,8 millioner timer på netop dette. Det viser helt ny opgørelse, som Hjemmeværnet står bag.
Hjemmeværnet står midt i en historisk opblomstring. Over 5.000 danskere har i løbet af det seneste år vist interesse, og mere end 2.000 har meldt sig ind – over 50 procent flere end året før. Hjemmeværnets aktive styrke er nu for første gang i mange år over 15.000 frivillige soldater. Det er ikke tilfældigt. Det er et spejl af en verden i hastig forandring – og et Danmark, der tager til genmæle.
Når flere danskere i dag overvejer at melde sig ind, er det ikke et resultat af frygt alene. Det er også resultatet af ansvarsfølelse. Et tegn på, at sikkerhed ikke længere ses som noget, der alene forvaltes bag hegnet omkring de danske kaserner. Sikkerhed er noget, vi danskere løfter i flok.
Hjemmeværnets opgave har ikke ændret sig siden 1949: At være et frivilligt beredskab, klar til at styrke Forsvaret og samfundet i fred, krise og krig. Men rammerne har ændret sig. Truslen er mere markant og forventningerne og kravene til Hjemmeværnet er steget i takt med at verden har ændret sig.
For at leve op til dette er der behov for en transformation.
Med det nuværende historiske forsvarsforlig styrkes også Hjemmeværnet markant. Marinehjemmeværnet får nye fartøjer, kapaciteten øges, og vores operative muligheder bliver større. Men den vigtigste udvikling sker ikke i stålet – den sker i menneskene.
For fundamentet i Hjemmeværnet er stadig vores frivillige. De mødre og fædre, studerende og faglærte, pensionister og iværksættere, der dedikerer timer, weekender og hverdagsaftener til noget større end dem selv. De træner. De øver. De gentager. Ikke for personlige meritter, men for Danmark.
Hjemmeværnet træder i dag frem som en operativ kapacitet – hurtig, fleksibel og lokalt forankret. Ikke et supplement i mangel af bedre, men en solid samfundssøjle. Og vi gør det ikke med store armbevægelser og fuld musik - men med solide hverdagsfærdigheder. Viden om lokalområdet. Hænder, der kan rykke ud nu. En vilje til at stille sig i front, når andre søger dækning.
I en tid hvor mange fylder kælderen med konservesdåser, vælger Hjemmeværnets frivillige soldater en anden vej. De forbereder sig ikke for at beskytte sig selv – men for at beskytte andre. Den forskel er afgørende.
Hvis Danmark skal have et tidssvarende nationalt beredskab, skal resten af samfundet forstå, hvad Hjemmeværnet er i dag. Ikke et nostalgisk ekko af fortiden – men en frivillig styrke på vej mod fremtiden. Kompetent. Teknologisk. Trænet og klar.
Hjemmeværnet. Danmarks frivillige styrke.
Ikke frivillig, fordi man giver den tid, der bliver tilovers.
Men frivillig, fordi man giver den tid, der betyder noget.
For vi har alle den samme tid. Spørgsmålet er, hvad vi vælger at bruge den på.
Hans Andersen er MF (V) og kommitteret for Hjemmeværnet. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix