Sidste sommer lykkes det regeringen at lande en aftale om integrationsydelse med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative.
Siden har loven været heftigt debatteret.
Kort fortalt er hensigten, at flygtninge og nytilkomne udlændinge skal have en lavere månedlig ydelse end den, de ville kunne få på kontanthjælp.
Som en del af finansloven for 2016 blev det derfor vedtaget, at udlændinge, der er kommet hertil efter 1. september 2015 skulle have integrationsydelse, der svarer til SU-niveau.
I vinteren i år udvidede integrationsminister Inger Støjberg (V) den omstridte integrationsydelse, så den i dag omfatter alle, der ikke har opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste otte år.
Udskældt lov
Et af Venstres erklærede mål med integrationsydelsen er at få flygtninge og asylansøgere i arbejde. I Dansk Folkeparti mener man, at integrationsydelsen først og fremmest skal være med til at stoppe tilstrømningen til Danmark.
Men flere faglige organisationer har givet integrationsydelsen hårde ord med på vejen.
Blandt andet har Dansk Socialrådgiverforening advaret om, at 21.000 borgere får meget svært ved at få råd til basale ting som mad, medicin og husleje.
Også Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF har udtrykt stor skepsis overfor integrationsydelsen.
Knap 12.000 berørte børn
Allerede i december kunne Avisen.dk fortælle, at 11.900 børn i 2016 ville komme til at leve i familier på integrationsydelse.
Og antallet forventes ifølge Integrations-, udlændinge- og Boligministeriet at stige til 22.000 børn næste år.
Børns Vilkår og Dansk Røde Kors har udtrykt bekymring for, at børn kommer til at lide under regeringens kraftige beskæring af hjælp til flygtninge.
Integrationsnydelsen har også været udskældt fordi, folk på ydelsen ikke har ret til at holde ferie. Heller ikke selvom de har børn. På sigt kan det få negative konsekvenser for de berørte børn, advarer psykolog.
En gammel kending
Integrationsydelsen er i virkeligheden gammel vin på nye flasker. For den svarer nogenlunde til starthjælpen, som blev indført i 2002 under den daværende VK-regering.
I 2011 blev starthjælpen afskaffet af Helle Thorning-Schmidt (S) under SR-regeringen.
Men noget af det første, partierne til højre for midten blev enige om, efter der var dannet ny regering sidste år, var at genindføre starthjælpen.
I dag er Socialdemokratiet imod integrationsydelse, men det er ikke sikkert, at ydelsen igen rulles tilbage, hvis partiet får regeringsmagten. Sådan lyder det fra socialdemokraternes midlertidige ordfører Ane Halsboe-Jørgensen (S) og formand Mette Frederiksen (S).
Enhedslistens Pelle Dragsted har dog udtalt til Avisen.dk, at hans parti sætter krav til S om at fjerne integrationsydelsen, hvis de skal lægge stemmer til et rødt flertal efter et Folketingsvalg.
Rammer mange
Ifølge de nyeste beregninger fra Udlændinge, Integrations og Boligministeriet, forventes knap 24.500 mennesker at modtage integrationsydelse i år. I 2017 vil tallet stige til godt 45.000 personer.
I februar kunne Avisen.dk fortælle, at det har været en stor administrativ byrde for kommunerne at tjekke alle borgere på kontanthjælp for, om de skulle på integrationsydelse.
Omkring 150.000 sager skulle gennemgås manuelt, advarede kommunerne regeringen i et høringssvar.
Danskere skal også integreres
Avisen.dk har i sommerens løb beskrevet, hvordan reglerne om integrationsydelse også har ramt danskere, der ikke opfylder kravene om at have været i Danmark i mindst syv af de seneste otte år.
I alt er cirka 2.600 danske statsborgere blevet sat på integrationsydelse, ifølge Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
En af dem er Janni Sommer Poulsen. Hun blev ramt af, at en ny regel betyder, at ægtefæller og samlevende til personer på integrationsydelse også skal sættes ned i ydelse, hvis de er på kontanthjælp.
Den sygdomsramte Karen Fastrup er også en af de 21.000 borgere, der 1. juli blev tildelt integrationsydelse.
Andre er havnet på integrationsydelse, fordi de har opholdt sig i andre EU-lande i mere end ét af de seneste otte år.
Det gælder blandt andet Charlotte Emilie Deleuran, der boede under to år i Sverige. Bendine Frederiksen, som opholdt sig i omkring tre år i Belgien. Og Hans Peter Hansen, der har haft adresse i Litauen i 12 år.
Kan være lovstridigt
Men det er tvivlsomt, om det er en lovlig grund til at sætte dem på integrationsydelse.
Flere eksperter peger på, at det kan være i strid med loven, når danskere tvinges på integrationsydelse, fordi de har boet i et andet EU-land.
Det har fået advokat Line Barfoed til at undersøge, om det er muligt at føre retssag, der kan afklare, om integrationsydelsen er i strid med EU-retten.
Ifølge Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet, kan de mange berørte have god brug for en hjælpende hånd. For Ankestyrelsens hjælp har ikke været tilstrækkelig, mener hun.
Beløbet, man kan få på integrationsydelse, varierer alt efter familiens sammensætning.
For eksempel vil enlige uden børn fremover modtage 5.945 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag op til 10.849 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.
Et ægtepar over 30 år med børn vil fremover modtage i alt 16.638 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod 28.832 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.
Personer, der modtager integrationsydelse, kan derudover modtage et dansktillæg på 1.500 kroner om måneden. Dansktillægget gives ved bestået Prøve i Dansk 2.
UDVID 