12 års arbejde i Litauen. Det rammer nu den 63-årige Hans Peter Hansen fra Nykøbing Falster, der har en kandidatgrad i økonomi.
Fra 1. juli blev han frataget sin kontanthjælp. I stedet for skal han nu til at modtage integrationsydelse, og han er langt fra den eneste.
Nye regler har ramt alle kontanthjælpsmodtagere, som ikke har tilbragt mindst syv ud af de seneste otte år i Danmark. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skønner, at det drejer sig om cirka 21.000 personer. Ud af dem er cirka 2.600 danske statsborgere.
For Hans Peter Hansen er det lig med en kraftig reduktion i indkomsten, da han går fra en kontanthjælp på 10.968 kroner til integrationsydelse på omkring 6.000 kroner, fortæller han.
Konsekvenserne af det har han svært ved at overskue.
- Det er praktisk talt umuligt for mig at leve på en integrationsydelse. Jeg har to valg. Jeg kan blive boende, hvor jeg bor, og så har jeg nul kroner til kost og medicin. Ellers kan jeg blive hjemløs, og det vil koste mig livet med min helbredssituation, siger Hans Peter Hansen til Avisen.dk.
Får ikke råd til medicin
Hans Peter Hansen kæmper med flere diagnoser - blandt andet depression, angst og diabetes, forklarer han. Derfor har han faste udgifter til medicin. Nogle af udgifterne får han støtte til, men af egen lomme bruger han små 400 kroner om måneden på medicin, forklarer han.
Blandt hans faste udgifter er der også husleje på 3.080 kroner, og så sender han månedligt 2.800 kroner til sin litauiske kone Jelena og ni-årige datter i Litauen.
Med det nye budget ved han ikke, hvordan der skal blive råd til medicinen, fortæller han.
- Jeg føler mig sat i en situation uden mulighed for at overleve. Det er reelt en dødsdom, jeg har fået. Der er ikke nogle løsning. Næste gang, jeg skal købe insulin, er 7. eller 8. august. Men jeg ved, at jeg ikke har råd, for der vil jeg ikke have nogen penge, siger han.
Økonomisk og psykisk krise
Det var en udstationering i Hans Peter Hansens tidligere job, der gjorde, at han i sin tid flyttede til Litauen. Senere, i 2007, stiftede han sin egen virksomhed i Litauen, hvor han tilbød virksomheder hjælp til risikostyring. Forretningen startede som en succes, men sådan fortsatte det ikke.
- Da finanskrisen kom i 2008, gik det hele rabundus, og jeg blev hængende i Litauen i håb om at redde stumperne. Det kostede mig hele min formue og mit hus, fortæller han.
Derfor følte Hans Peter Hansen sig i 2011 nødsaget til at rejse tilbage til Danmark, hvor han fik job i en kommune, forklarer han. Men endnu engang tog hans liv en trist drejning.
- Mens min kone var ved at færdiggøre sin bachelor i Norge, fik hun en hjerneblødning og lå i koma i 23 dage. Det kostede mig evnen til at foretage mig noget. Jeg gik ned med en stor depression og har været sygemeldt lige siden med så alvorlig angst, at jeg aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet, siger han.
Konen er i dag stadig mærket af hjerneblødningen, men kan dog tage vare på parrets barn.
Hans Peter Hansen vil gerne have sin kone og datter til Danmark, men da han ikke kan forsørge dem, er det ikke muligt. Og da han ikke har arbejdstagerstatus i Danmark, får han heller ingen børnetillæg, forklarer han.
Kommune: Kan være hårdt slag
I Guldborgsund Kommune, som Hans Peter Hansen bor i, ønsker man ikke at kommentere den konkrete sag. Men Charlotte Lund Andreasen, der er teamleder i kommunen, understreger, at alle borgere, der er kommet på integrationsydelse, får individuel vejledning i forbindelse med opfølgning af deres sag.
- For nogen kan det have en rigtig negativ påvirkning, når man går så meget ned i sin økonomi, at det faktisk kan forværre helbredstilstanden, så det går udover arbejdsevnen, siger hun.
Kommunen vejleder også den enkelte borger om muligheden for at søge kronikertilskud eller andre former for hjælp til medicinudgifter, forklarer Charlotte Lund Andreasen.
Hun bekræfter, at man ikke bliver beregnet som forsørger, hvis man efter flere års ophold i et EU-land kommer tilbage til Danmark og ikke har arbejdstagerstatus efter EU-retten, og ens barn ikke bor i Danmark.
Vil have ombudsmand på sagen
Hans Peter Hansen føler sig svigtet af systemet, fortæller han.
- Integrationsydelsen er et godt tegn på, hvordan man betragter mennesker. Jeg kan jo ikke foretage mig noget overhovedet, der forandrer min situation, siger han.
I håb om at gøre noget for sig selv og andre i samme båd har Hans Peter Hansen dog skrevet til Folketingets Ombudsmand for at få ham til at vurdere, om integrationsydelsen er indført på et ulovligt grundlag.
- Dengang jeg flyttede til Litauen vidste jeg ikke, at jeg ville kunne blive ramt af det her, for man har indført loven om integrationsydelse med tilbagevirkende kraft. Jeg mener, det strider mod et grundprincip for retssikkerhed i Danmark – nemlig at man skal kunne forudse, hvad der sker, siger han.
Socialrådgiverforeningen advarede for nyligt om, at den nye integrationsydelse kan betyde, at mange ikke vil have råd til mad og medicin.
Efter Avisen.dk gik ind i Hans Peter Hansens sag, er han blevet indkaldt til et møde med kommunen. Han oplyser herefter, at kommunen nu vil undersøge, om han er berettiget til at få førtidspension.
• De bliver ramt:
Integrationsydelsen er målrettet nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år.
• Sådan er satserne:
Beløbet varierer alt efter familiens sammensætning.
For eksempel vil enlige uden børn fremover modtage 5.945 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag op til 10.849 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.
Et ægtepar over 30 år med børn vil fremover modtage i alt 16.638 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod 28.832 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.
• Dansktillæg:
Personer, der modtager integrationsydelse, kan modtage et dansktillæg på 1.500 kroner om måneden. Dansktillægget gives ved bestået Prøve i Dansk 2.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
UDVID 