11.900 børn vil allerede fra 2016 blive ramt af regeringens nye integrationsydelse. Og året efter stiger antallet til cirka 22.000 børn.
Det fremgår af et svar, som integrationsminister Inger Støjberg (V) har givet folketingsmedlemmet Benny Engelbrecht (S) og Finansudvalget.
Og mange af disse børn vil komme til at vokse op i fattigdom, viser beregninger foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.
Integrationsydelsen, som regeringen med Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen lancerede tidligere på året, vil nemlig sende langt de fleste familier under den fattigdomsgrænse, som blev fastsat under den tidligere regering, men som den nuværende regering for nyligt har skrottet.
- Vi frygter at se en stigning i antallet af fattige børn, og at det kan få negative konsekvenser for dem resten af livet også, siger analysechef Jonas Schytz Juul til Avisen.dk.
Skønsmæssig opgørelse over antallet af forsørgere og børn i familier på landsplan på integrationsydelse. Målgruppen er opgjort i helårspersoner. Målgruppen for integrationsydelse udvides i finansloven for 2016 til at omfatte herboende. I ovenstående målgruppe er der derfor medtaget både nyankomne og herboende modtagere af integrationsydelse. Kilde: Udlændinge-, integrations- og boligministeriet.
Rammer især børnefamilier
Fattigdomsgrænsen, som AE fortsat benytter sig af, er forskellig alt efter, hvilken familietype der er tale om. Ifølge AE er fattigdomsgrænsen for en enlig med tre børn eksempelvis på 20.000 kroner månedligt.
Integrationsydelsen vil især ramme dem, som kun har været i Danmark i kort tid. Her vil alle familietyper have en månedlig disponibel indkomst under fattigdomsgrænsen, viser AE's beregninger.
Imidlertid ser det værst ud for børnefamilier. For eksempel vil den føromtalte enlige med tre børn, der lige er kommet til Danmark, hver måned mangle 7.400 kroner for at komme op over fattigdomsgrænsen. Og alle familier med mere end ét barn vil stadig ligge under fattigdomsgrænsen efter et år i Danmark.
Man er fattig, hvis ens formue er under 100.000 kroner, og man har haft en årlig indkomst under cirka 103.000 kroner i en periode på tre år i træk. Studerende er undtaget. Med denne definition var der ifølge det tidligere Økonomi- og Indenrigsministerium omkring 40.000 fattige i Danmark.
UDVID 
Når køleskabet går i stykker
Det vil både gå ud over børnene og integrationen, advarer Jonas Schytz Juul.
Ofte har familierne det i forvejen svært, og med en presset økonomi får børnene sværere ved at bryde den negative sociale arv, og risikerer dermed at ende uden tilknytning til arbejdsmarkedet, forklarer han.
- Når børn vokser op langt fra normalen, er der mange ting, vi tager for givet, som de ikke har råd til at deltage i - lige fra fritidsinteresser til børnefødselsdage. Det er familier, hvor økonomien er så presset, at hvis der sker noget uforudset, for eksempel at køleskabet går i stykker, vælter det hele, siger han.
Børnene bliver dermed i højere grad udelukket fra fællesskabet, hvilket modvirker integration.
Kun få i arbejde - mange i fattigdom
Samtidig viser prognoser fra Beskæftigelsesministeriet, at den lavere ydelse kun vil føre til, at 400 ekstra personer kommer i arbejde.
- For de få, som kommer i arbejde, er der selvfølgelig en positiv effekt for integrationen. Men flertallet vil kun mærke de negative konsekvenser, siger Jonas Schytz Juul.
Avisen.dk har forsøgt at få en kommentar fra udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg samt Venstres integrationsordfører, men det har ikke været muligt.