De er pæredanske og vildt fortvivlede. De er nemlig blevet tvunget fra kontanthjælp og over på den markant lavere integrationsydelse.
Nu peger flere eksperter på, at det kan være i strid med loven.
Avisen.dk har i sommerens løb beskrevet, hvordan reglerne om integrationsydelse har ramt et større antal danskere, der har det til fælles, at de i en periode flyttede til et andet land.
Charlotte Emilie Deleuran boede under to år i Sverige. Bendine Frederiksen boede i omkring tre år i Belgien. Og Hans Peter Hansen boede 12 år i Litauen.
De er nu havnet på integrationsydelse, fordi de har opholdt sig i andre EU-lande i mere end ét af de seneste otte år.
Men det er tvivlsomt, om det er en lovlig grund til at sætte dem på integrationsydelse.
- Integrationsydelsen betyder, at de danske statsborgere, der vil anvende den frie bevægelighed, skal tænke sig om en ekstra gang i tilfælde af, at de vil vende tilbage til Danmark. Derfor kan den godt være i strid med EU, siger forsker i EU- og udlændingeret på Syddansk Universitet, Bassah Khalaf til Avisen.dk.
Forskelsbehandling
Hvis danske statsborgere bliver nægtet kontanthjælp og i stedet sat på integrationsydelse, fordi de har opholdt sig i et andet EU-land i en periode, er det udtryk for en forskelsbehandling.
Det fastslår Jens Vedsted-Hansen. Han er juraprofessor ved Aarhus Universitet og en af landets førende eksperter inden for udlændingeret.
"Integrationsydelsen kan efter min opfattelse uden tvivl komme til at stride imod EU-retten, " lyder det i hans skriftlige svar til Avisen.dk.
Hæmsko for job i udlandet
Advokat Karen Dyekjær, der primært beskæftiger sig med EU-ret, er heller ikke sikker på, at integrationsydelsen er helt uproblematisk.
- Hvis du har en person, der arbejder fast i Danmark, men som så opholder sig i udlandet et stykke tid, ville det hindre muligheden for at arbejde i udlandet, hvis du bagefter sagde, fordi du har arbejdet i udlandet, får du ikke de samme muligheder. Det kan stride mod EU-loven, siger hun.
Ifølge EU-forsker Bassah Khalaf er det vigtigt at få afgjort, om integrationsydelsen er i strid med EU-retten, fordi reglerne kan omfatte mange mennesker.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skønner, at cirka 21.000 personer fra 1. juli er kommet på integrationsydelse. Ud af dem er cirka 2.600 danske statsborgere.
Advokat på sagen
Avisen.dk kunne for nylig fortælle, at advokat Line Barfod hjælper nogle af de mange mennesker, der er kommet i klemme. Hun er netop i gang med at undersøge, om det er muligt at føre retssag, der kan afklare, om integrationsydelsen er i strid med EU-retten.
I den forbindelse sagde professor i socialret Kirsten Ketcher til Avisen.dk, at advokaten nok har en god sag, da loven om integrationsydelse er på kant med de love, der er for borgere i EU-lande.
Uklarhed præger billedet
Det var regeringen, der sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative sidste sommer indførte en integrationsydelse.
Men der er slet ikke klarhed over, om de nye regler holder sig til EU-lovgivningen, mener professor Jens Vedsted-Hansen.
"Så vidt jeg kan se, er der hverken i lovforslaget om integrationsydelsen fra juli 2015 eller i lovforslaget fra januar 2016 om udvidelse af personkredsen på denne ydelse gjort tilstrækkeligt og dækkende rede for disse EU-retlige spørgsmål," skriver han til Avisen.dk.
"Integrationsministeriet må give svar"
Først og fremmest er der brug for at få tjekket op på et særligt krav i reglerne om integrationsydelse, mener EU-forsker Bassah Khalaf.
- Problemet er, at man laver et decideret bopælskrav, og det er jo det, der er i strid med EU-retten. Man må som udgangspunkt ikke have et bopælskrav med mindre, det er sagligt, siger hun.
Ifølge hende kan det dog blive vanskeligt at komme med saglige grunde for et bopælskrav.
- Men det er det, som Integrationsministeriet er nødt til at argumentere for, siger hun.
Avisen.dk har forsøgt at få en kommentar fra integrationsminister Inger Støjberg (V), men hun ønsker ikke at kommentere, om integrations-ydelsen strider mod EU-retten.
Midlertidig politisk ordfører for Venstre, Louise Schack Elholm, oplyser, at regeringen ikke er nervøs for, om loven om integrationsydelse strider imod EU-retten. Derfor er der ikke behov for at få afklaret den sag yderligere, mener hun.
• De bliver ramt:
Integrationsydelsen er målrettet nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år.
• Sådan er satserne:
Beløbet varierer alt efter familiens sammensætning.
For eksempel vil enlige uden børn fremover modtage 5.945 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag op til 10.849 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.
Et ægtepar over 30 år med børn vil fremover modtage i alt 16.638 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod 28.832 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.
• Dansktillæg:
Personer, der modtager integrationsydelse, kan modtage et dansktillæg på 1.500 kroner om måneden. Dansktillægget gives ved bestået Prøve i Dansk 2.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
UDVID 