Flere børn af flygtninge kommer til at føle sig isolerede og anderledes. Til stor skade for børnene og integrationen. Det bliver resultatet af regeringens kraftige beskæring i den økonomiske hjælp til flygtninge.
Sådan lyder den skarpe advarsel fra Dansk Røde Kors og Dansk Socialrådgiverforening. De har sammen med andre organisationer netop afgivet deres kommentarer til et lovforslag fra Venstre-regeringen om langt lavere ydelser til flygtninge - en form for genindførelse af den tidligere starthjælp.
- Forslaget medfører, at flere flygtningebørn vil få svært ved at få en normal tilværelse, siger Anders Ladekarl, som er generalsekretær i Dansk Røde Kors, og uddyber:
- Vi ved fra tidligere, at når pengene er meget små, så kommer flygtningebørn ikke til sport, spejder eller andre af de aktiviteter, som etniske danske børn kommer med til. Kort sagt bliver de mere isolerede til stor skade for integrationen.
Anders Ladekarl vurderer, at den nye form for starthjælp vil betyde, at mange flygtninge med børn kommer til at leve på eller under den danske fattigdomsgrænse.
Ifølge et eksempel fra regeringen vil et flygtninge-ægtepar med børn fremover kunne få 16.638 kroner om måneden før skat. Som det er nu, ville de få 28.832 kroner i kontanthjælp.
Helt uønsket virkning
Også i Dansk Socialrådgiverforening hersker der dyb bekymring for, hvad der sker med børnene i flygtningefamilier med skrabet indkomst.
- Den nye ydelse vil gøre flere børn mere isolerede end integrerede. Altså det stik modsatte af, hvad vi ønsker, siger formand Majbrit Berlau.
Som socialrådgiver ved hun alt for godt, hvor svært det er for børn, hvis de bliver sat uden for det normale sociale liv blandt børn.
- Det rammer børnene meget hårdt, når der ikke er penge til at deltage i børnefødselsdage og sport. Og når de ikke kan være med på de sociale medier, fordi der ikke er råd til mobiler eller tablets, fortæller Majbrit Berlau.
Ofte bliver børn af fattige forældre isolerede, og det går ud over deres selvværd, forklarer Majbrit Berlau.
- Risikoen for mobning er stor, når børn ikke kan være med i det sociale liv uden for skolen og går rundt i hullet genbrugstøj. Det går også ud over deres sundhedstilstand, når de får for ringe mad i lang tid. Børn, der ikke er mætte og ikke spiser sundt, har svært ved at koncentrere sig i skolen og andre steder, siger Majbrit Berlau.
Så negativt som aldrig før
Som generalsekretær i Røde Kors gennem syv år har Anders Ladekarl skrevet under på flere hundrede svar til ministerier vedrørende nye lovforslag. Men netop svaret vedrørende den nye starthjælp er det mest negative, han nogensinde har skrevet.
- Vi kan normalt finde både noget positivt og negativt at sige om et forslag. Her har vi haft meget svært ved at finde noget som helst positivt. Forslaget kommer til at gøre flere mennesker fattige og udstøde flere, siger Anders Ladekarl.
Helt andre toner
Helt andre toner lyder fra arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Her er man overordnet tilfreds med, at flygtninge nu skal have den såkaldte integrations-ydelse. Det oplyser chefkonsulent Berit Toft Fihl.
- Det skal bedre kunne betale sig at arbejde, og integrations-ydelsen er et godt skridt i den retning. Vi har brug for, at færre er på offentlig forsørgelse, siger Berit Toft Fihl.
Hun er ikke bange for dårligere integration af flygtninge og deres børn som følge af lavere ydelser.
- Den nye ydelse kan bidrage til, at vi får flere i arbejde, og det er jo den bedste form for integration, siger Berit Toft Fihl.
Gulerod virker lidt
Regeringen regner med, at den lavere ydelse vil få flere flygtninge til at finde arbejde. Tidligere har virkningen dog været begrænset af at sætte flygtninge under økonomisk pres.
Det viser blandt andet en undersøgelse fra Rockwoolfonden i 2009. Ud af 100 flygtninge kom 6 flere i arbejde, hvis de var på starthjælp i stedet for den højere kontanthjælp.
Majbrit Berlau fra socialrådgiverforeningen mener, at virkningen af lavere ydelser er for lille til, at de kan forsvares.
- Alle de flygtninge, der må leve på en meget lille ydelse ofte i lang tid, betaler en høj pris for, at nogle få ekstra finder arbejde, siger Majbrit Berlau.
Hos arbejdsgiverne i DA er synet på økonomisk pres et helt andet.
- Vi hæfter os ved, at starthjælpen ifølge Rockwoolfonden virker, siger Berit Toft Fihl, og fortsætter:
- Men samtidig ønsker vi, at der bliver strammet meget op på blandt andre jobcentrenes indsats for at få nyankomne flygtninge i arbejde. Det virker helt fjollet, at nyankomne flygtninge bliver anset for ikke at være parat til arbejdsmarkedet.