Forstå EU-forhandlingerne på tre minutter

Der er fuld gang i forhandlingerne om en ny EU-finanspagt. Forhandlingerne er ledet af Danmark i det såkaldte COSAC-møde.
Manglen på penge er et problem i mange EU-lande. Nu vil de førende lande, herunder Tyskland og Frankrig, have skrappere EU-regler for at undgå kriser som i Grækenland.
Manglen på penge er et problem i mange EU-lande. Nu vil de førende lande, herunder Tyskland og Frankrig, have skrappere EU-regler for at undgå kriser som i Grækenland. Foto: AP Photo/Gregorio Borgia / POLFOTO

Pennene spidses og forhandlingerne kører på højtryk på Christiansborg, hvor EU-landene i dag forhandler.

I København skal rammerne for forhandlingerne om finanspagten på plads imellem formændene for landenes europaudvalg. Samtidig er landenes topledere mødtes på et møde i Bruxelles.

Danmark har for tiden EU-formandsskabet og derfor spiller statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) en central rolle som frontfigur i forhandlingerne.

EU-landene skal nemlig forsøge at forhandle en ny finanspagt på plads. Den skal sikre, at EU ikke igen kastes ud i økonomisk krise, som det er set med Grækenland.

26 ud af de 27 lande, undtagen Polen, forhandler i København. De forhandler ud fra det grundlag, landene blev enige om på EU-topmødet d. 8. og 9. december sidste år.

Det såkaldte COSAC-møde er i fuld gang. Læs her, hvad de forhandler om.

- Alle EU-landene skal skrive under på, at deres nationale underskud maksimalt må være på tre procent af bruttonationalproduktet (et lands samlede økonomi, red.) årligt.

- Den samlede statsgæld må maksimalt udgøre 60 procent af bruttonationalproduktet.

- Der skal indføres nye og hårdere måder at beregne landenes underskud på.

- EU-kommissionen kan tvinge lande i problemer til at følge en tidsplan for at få rettet op på problemerne.

- Lande, der ikke lever op til de stramme krav kan stilles for EU-Domstolen og blive straffet med bøder.

Det er som udgangspunkt de 17 lande, der er medlem af euroen, der skal skrive under på pagten. De lande, inklusiv Danmark, der står uden for kan dog være med i en del af aftalen.

12 lande skal skrive under, før finanspagten kan vedtages. Pagten forventes indført efter nytår til næste år.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.