Dansk Folkeparti vil give domstolene mulighed for at dømme serielle voldtægtsforbrydere til medicinsk kastration. Hvis den dømte afviser den medicinske behandling, skal straffen for forbrydelsen automatisk hæves til 12 års fængsel. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Samtidig skal muligheden for prøveløsladelse og strafnedsættelse bortfalde, hvis man ikke takker ja til de månedlige indsprøjtninger med den kønsdriftdæmpende medicin.
Dansk Folkepartis forslag kommer, efter Kristeligt Dagblad forleden kunne fortælle, hvordan hver ottende kvinde er bekymret for at gå i sit nærområde efter mørkets frembrud.
– Det er en uhyggelig statistik, og det vækker eftertanke. Ekstraordinære problemer kalder på ekstraordinære løsninger, siger Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti, der nu vil fremlægge idéen som et beslutningsforslag i Folketinget.
Dansk Folkeparti foreslår, at Folketinget vedtager en ny paragraf i straffeloven, der altså skal give retten mulighed for at idømme medicinsk kastration til personer, der begår voldtægt og som tidligere er blevet dømt for sædelighedsforbrydelser. Behandlingen skal også indstilles af en læge.
– Vi har som politikere et ansvar for, at kvinder og piger i Danmark kan være i fred fra folk, der er så syge i deres seksuelle trang, at de vil begå voldtægter, siger Peter Skaarup.
Han henviser til, at ti procent af alle dømte voldtægtsforbrydere tidligere er dømt for seksuelle krænkelser. Det viser en undersøgelse fra Justitsministeriet fra 2017.
I 2020 modtog politiet 1825 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Mørketallet vurderes dog til at være langt højere.
Samme behandling som pædofile
– Der her forslag er ingen garanti for, at der ikke kommer voldtægter og drab i fremtiden. Men det er vanvittigt utryghedsskabende, at nogle uhæmmet kan lave vold, overfald og voldtægter gang på gang.
Dansk Folkeparti har tidligere fremlagt et lignende tiltag for pædofile, der begår seksuelle overgreb.
Medicinsk kastration er allerede et tilbud i behandlingen af personer, som er dømt for seksualforbrydelser.
Tilbuddet er frivilligt, men om den dømte tager imod det eller ej, kan have indflydelse på personens mulighed for at blive løsladt fra en tidsbestemt straf, oplyser Jørn Vestergaard, professor i strafferet på Københavns Universitet.
Hvis den dømte afslår, vil det normalt ”føre til, at prøveløsladelse ikke finder sted, og at den pågældende således må afsone den fulde straf.”
Det er i den slags situationer, at Dansk Folkeparti nu vil sanktionere den dømte med 12 års fængsel, men det er et meget vidtgående forslag, der strider mod grundlæggende principper i dansk strafferet, siger Jørn Vestergaard.
Læs hele historien i Kristeligt Dagblad og på k.dk