Et internationalt hold af forskere har designet en algoritme, der på baggrund af grisenes grynt kan afkode, om grise oplever positive eller negative følelser.
Det skriver Københavns Universitet på sin hjemmeside.
Universitet har anført forskningen sammen med et schweizisk universitet og et fransk forskningsinstitut.
Algoritmen er blevet lavet ved hjælp af over 7000 lydoptagelser indsamlet fra grise i landbruget.
- Vores største fund var, at på tværs af alle lyde - om det var grynt, hyl eller skrig - var lydene kortere, når de var positive sammenlignet med negative, fortæller Elodie Briefer, der er associeret professor ved Københavns Universitet.
Forskerne har optaget lyde fra grisene i forskellige situationer, der skulle fremkalde positive følelser, negative følelser eller følelser midt imellem.
Eksempler på positive situationer er, når smågrise får mælk hos deres mor, og når de bliver genforenet med deres familie efter at have været adskilt.
De negative situationer er, når der er slagsmål mellem smågrisene, eller når de bliver sendt til slagtning.
Forskerne analyserede over 7000 lydoptagelser for at se, om der viste sig et mønster i lydene.
Forskerne kunne blandt andet se, at lavfrekvente lyde - eksempelvis grynt og bjæf - forekom i situationer, hvor grisene oplevede positiv eller neutral stimulering.
Elodie Briefer fortæller, at forskerne håber, at der er nogen, der vil videreudvikle algoritmen.
- Det kunne blive et værktøj, der kunne optage grupper af grise og advare landmanden, hvis der er for mange negative lyde. Eller fortæller landmanden, når grisene har det godt, siger hun.
Det er 16 forskere fra Danmark, Schweiz, Frankrig, Tyskland, Norge og Tjekkiet, der står bag studiet.
Det er udgivet i det akademiske tidsskrift Scientific Reports.
Studiet er blevet fagfællebedømt.
/ritzau/