Ledige slipper for at skulle arbejde i mindst 52 uger inden for tre år for at genoptjene retten til dagpenge.

Det barske krav bliver i stedet halveret til 26 uger, så tusindvis af ledige ikke ender på kontanthjælp hver måned og belaster kommunernes kasser.

Det vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, professor Henning Jørgensen. En halvering af kravet er en af de ændringer, som regeringen kan blive enige med fagbevægelsen og Enhedslisten om.

- Det er en trepartsforhandling, hvor der skal købes og gives. Og når lønmodtagerne igen skal levere mere arbejde og større udbud, så skal de have noget igen. En af de ting, jeg er ret sikker på, at der kan komme forbedringer på, er genoptjeningskravet, så vi går tilbage til 26 uger," siger han til Newspaq.

På arbejdernes internationale kampdag 1. maj kalder Enhedslisten det for "hjerteblod", at dagpengereglen, der træder i kraft efter nytår, bliver fjernet under trepartsforhandlingerne mellem regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Ellers vil partiet rejse kravet, når der skal forhandles finanslov til efteråret.

Og fra hovedorganisationen FTF med 450.000 offentlige og private lønmodtagere stemmer formand Bente Sorgenfrey i og kalder en halvering af genoptjeningsretten for krav 'nummer et.'

Men et centralt spørgsmål er, om regeringspartiet Det Radikale Venstre går med til at halvere genoptjeningsretten.

Partiet strammede nemlig tilbage i 2010 reglen til de nuværende 52 uger sammen med den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

- Selv om Margrethe Vestager (radikal formand, red.) vil slå sig i tøjret, så vil regeringen gå med til at køre reglen tilbage til 26 uger. Regeringen kan ikke se igennem fingre med, at man, om ikke graver en social massegrav, så skaber kodyle forsørgelsesproblemer og underminerer vores flexicurity-system, siger Henning Jørgensen.

Til gengæld tror han ikke på, at der bliver ændret på den halvering af dagpengeperioden fra fire til to år, som også var et resultat af tilbagetrækningsreformen fra 2010.

- Jeg tror, alle aktører har indstillet sig på, at det løb er kørt. For mig har det stærk symbolværdi i forhold til, hvad kræfter til højre for midten har været stærkt i vælten for at få nedbragt. Derfor tror jeg, den toårige periode står fast, siger Henning Jørgensen.

Fagbevægelsen skal i stedet håbe på, at dagpengeperioden bliver konjunkturbestemt, så den svinger alt efter, om der er høj eller lav ledighed.

"Det er nok mere det, lønmodtagerne skal håbe på. Når vi har en dyb lavkonjunktur kan man for eksempel forlænge med et halv år. Og omvendt, når vi har højkonjunktur. Derudover kommer man til at diskutere, om dagpengenes højde kan variere, så de bliver høje i den første periode og efterhånden bliver nedtrappet. Det vil komme på forhandlingsbordet," siger Henning Jørgensen.