Håndfladerne er blevet mere svedige, og pulsen er steget blandt de offentligt ansatte, siden den økonomiske krises indtog.
Fyringsrunder og nedskæringer har sendt jobsikkerheden på kraftigt tilbagetog i forhold til årene før sommeren 2008.
Kommunerne har oplevet en tilbagegang fra 76 point ud af 100 til 60 point i perioden frem til 2013. Regionerne er gået ti point tilbage til 63, mens staten er gået fra 72 til 65. De privat ansatte er i samme periode gået fra 76 til 62.
Der er tale om det største fald i målingens 14-årige historie, fortæller Henrik Sørensen, partner i konsulentvirksomheden Ennova, der udgiver det årlige European Employee Index.
- Især i kommuner og regioner har de strittet folk ud. Og det har givet de ansatte et gevaldigt chok. Vi har aldrig set trygheden så lav i den offentlige sektor tidligere. De har været vant til, at man ikke blev fyret. Så på det parameter ligner de offentlige og private arbejdsmarkeder nu hinanden, siger han til Newspaq.
På et andet parameter, nemlig løntilfredsheden, er der efter overenskomster med beskedne lønstigninger, eller ligefrem reallønsfald, i det private sket en udligning mellem de to sektorer. Både offentligt og privat ansatte angiver løntilfredsheden til 64 point på en skala fra nul til 100.
- Når vi ser lavkonjunkturer på arbejdsmarkedet, accepterer folk de lavere lønstigninger. De påskønner det mere, at de overhovedet har et job. Men vi ser samtidig, navnlig i den private sektor, at vurderingen er mere kritisk end nogensinde. Folk siger, at de dårligt nok kan holde inflationen for døren, siger Henrik Sørensen.
Konsekvensen af udligningen i trygheden og tilfredsheden med lønnen kan vise sig at være en tikkende bombe for det offentlige arbejdsmarked, mener han.
På det offentlige område er der lagt budgetrammer frem mod 2020, som rummer "meget lave" lønstigninger. Men stiger lønnen under en højkonjunktur mere i den private sektor, mens trygheden i det offentlige fortsætter på sit lave niveau, så mister den offentlige sektor tiltrækningskraft.
- Det får betydning for tilgangen af nye arbejdsressourcer, nye generationer, når man forventeligt ikke har en særligt attraktiv løn eller en højere tryghed. Det må få folk til at tænke grundigt over, hvor de skal være ansat. Og det er altså et problem, fordi der i de kommende fem til syv år er mange i alderen omkring 55-60 år, der går på pension, siger Henrik Sørensen.
Den bekymring bliver dog ikke delt af arbejdsmarkedsforsker professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. Han tror ikke på, at krisen slipper sit tag i Danmark inden for de næste par år. Og så advarer han imod at tillægge lønfaktoren for stor betydning.
- Intet tyder på, at vi kommer så hurtigt ud af den dybe krise. Regeringens politik er endda med til at forlænge den. For det andet er offentligt ansatte ikke motiveret af løn først og fremmest. De er motiveret af et stykke arbejde, som får dem til at føle, at de laver noget for for fællesskabet. De er også motiveret af et godt arbejdsmiljø og relationer til ledelsen, siger han.
I Ennovas europæiske undersøgelse har 5.600 danske lønmodtagere deltaget.