Antallet af danskere på kontanthjælp stiger og stiger. Og de får økonomiske tæsk som aldrig før.

Det viser en ny opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

"Samtidig med, at der kommer flere og flere på kontanthjælp, så er der mere og mere kontrol og flere sanktioner," konstaterer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, der er professor på Aalborg Universitet

Ifølge opgørelsen er landets 129.587 kontanthjælpsmodtagere blevet straffet på pengepungen 138.741 gange. Det betyder, at hver enkelt kontanthjælpsmodtager i gennemsnit er blevet straffet mere end én gang.

Tvivlsom opdragende effekt

For fem år siden var det i gennemsnit kun hver tredje kontanthjælpsmodtager, som smagte den økonomiske pisk.

Brugen af sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere er altså steget markant.

"Det her rejser selvfølgelig spørgsmålet, om der sanktioneres for meget," siger Michael Svarer, økonomiprofessor fra Aarhus Universitet og tidligere medlem af arbejdsmarkedskommissionen.

Formålet med sanktioner er at motivere ledige til at søge mere arbejde, forklarer han.

"Men hvis det er sådan, at sanktionerne bliver givet overdrevet, så kan det være, at det ikke har nogen særlig opdragende effekt," siger Michael Svarer.

Opgørelsen viser desuden, at antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger i disse måneder. For fem år siden var 25.000 færre personer på kontanthjælp.

Den høje ledighed er den primære årsag til stigningen i danskere på kontanthjælp. Men også faldende medlemstal i a-kasserne betyder, at færre har ret til dagpenge, vurderer både Henning Jørgensen og Michael Svarer.

Negativ motivation

Henning Jørgensen langer kraftig ud efter politikernes syn på ledige.

"Kontrol og sanktioner - altså det negativt motiverende - er blevet det dominerende over det positivt motiverende," siger Aalborg-professoren. [pagebreak]

Han understreger, at der er undtagelser, men at kommunerne generelt betragtet har skruet bissen på over for ledige.

"Men den hårde tone fører jo ikke til, at folk kommer i job. Den fører bare til, at man sanktionerer flere og flere," siger han.

Reform på trapperne

Ifølge Michael Svarer har forskning dog dokumenteret, at nogle ledige har større tilbøjelighed til at finde et job, når hammeren falder.

"Pointen med sanktionerne er jo at sikre, at folk rent faktisk står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er selvfølgelig fint på et tidspunkt, hvor virksomhederne skriger efter arbejdskraft. Men man kan selvfølgelig diskutere, om,det er relevant at bruge en masse ressourcer på det nu, hvor tiden er en anden," siger han.

Regeringen har bebuddet en reform af kontanthjælp i indeværende Folketingsår. Venstre har som betingelse for en finanslovsaftale krævet en reform.

Som optakt til reformforhandlingerne har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) lagt op til, at der skal stilles skrappere krav til især unge kontanthjælpsmodtagere.

"Jeg har intet problem med at sige til unge, at de saftsuseme skal tage en uddannelse, og jeg er også villig til at sige, at hvis ikke de gør det, så er der ingen kontanthjælp," har hun udtalt til Ritzau.

Ministeren har desuden udtalt, at hun ikke er tilhænger af den form for aktivering, som ledige i dag bliver sendt ud i.