Den oprørskontrollerede Idlib-provins i Syrien trues af et blodbad på grund af risikoen for en større offensiv fra syriske regeringsstyrker.
Særligt en magt - Rusland - står dog med muligheden for at få de mange aktører omkring Syrien til at nå en mere fredelig løsning.
Det mener seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Helle Malmvig.
- Rusland er ikke interesseret i en situation, hvor der er tre millioner civile, der ikke har noget sted at flygte hen, siger Helle Malmvig.
- Landet vil gerne italesætte sig selv som en magt, der er med til genopbygning, og som er med til at give flygtninge i Europa muligheden for at vende tilbage. Derudover ønsker Rusland i et eller andet omfang at have Tyrkiet med om bord.
De seneste uger er syriske regeringsstyrker rykket nærmere provinsen, hvor der bor næsten tre millioner mennesker.
Fredag mødes Ruslands præsident, Vladimir Putin, med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og Irans præsident, Hassan Rouhani, for at diskutere situationen.
Iran støtter som Rusland den syriske præsident, Bashar al-Assad.
- Rusland kommer til at spille en helt afgørende rolle, fordi landet står som en mægler mellem Assad-regimet og Iran på den ene side og Tyrkiet på den anden side. Det er klart den mest magtfulde af de involverede parter både militært og diplomatisk, siger Helle Malmvig.
I sidste ende tror Helle Malmvig mere på en "begrænset offensiv" end det blodbad, som flere internationale organisationer har advaret om.
- Men jeg tror ikke, at man skal forvente en stor forkromet erklæring med en løsning, siger hun.
- Der er mange interesser og balancer, der skal gå op, før der kan blive et resultat.
Det kan dog hurtigt gå galt, og sker det, er frygten for en katastrofe meget reel, understreger hun.
- Idlib er den sidste oprørsbastion. Efter Idlib er der ingen steder, folk kan flygte hen. Det er nærmest blevet et stort fængsel, siger seniorforskeren.
Onsdag meldte Rusland ud, at russiske krigsfly havde gennemført luftangreb i Idlib.
Men da angrebene har været af begrænset omfang, ser seniorforskeren dem i højere grad som en "forhandlingsmanøvre" end en del af en større offensiv.
Angrebene var rettet mod den militante islamistiske "terroristgruppe" Al Nusra-fronten, sagde Igor Konasjenkov, talsmand for det russiske militær.
/ritzau/