Ældre borgere har nu i en uge måttet undvære at blive hjulpet ud af sengen og få hjælp til rengøringen, fordi social- og sundhedspersonalet strejker. Og intet tyder på, at konflikten er på vej mod sin afslutning. Situationen er låst fast, og derfor er det helt naturligt, at kommunerne nu forsøger at sætte skub i tingene ved at overveje en lockout.
Det siger Jesper Due, der er professor i arbejdsmarkedsforhold ved Københavns Universitet
En lockout betyder, at kommunerne sender de FOA-medlemmer, der ikke er udtaget til strejke, hjem. Med andre ord vil alt social- og sundhedspersonale samt alle pædagogmedhjælpere blive udelukket fra at møde på arbejde. Og ældrepleje samt daginstitutioner vil blive lammet.
- Situationen er helt fastlåst i øjeblikket. Ingen af parterne rykker sig. Derfor er det meget naturligt, at arbejdsgiveren (kommunerne, red.) overvejer, hvordan der kan sættes skub i tingene, siger Jesper Due, der understreger, at en lockout fra arbejdsgiverne er en lige så naturlig del af en konflikt, som en strejke er.
Han forklarer videre, at en lockout kan sætte skub i tingene , fordi kommunerne ikke skal betale løn til de ansatte under en lockout, som derfor vil koste dyrt for FOA s strejkekasse.
- Man kan så spørge sig selv, hvorfor kommunerne ikke har talt om lockout noget før. Men man skal huske, at denne konflikt udspiller sig i den offentlige sektor. Og her handler en meget stor del om at få befolkningens opbakning. Ofte er det sådan, at dem, der tager initiativet til en konflikt, vil stå som dem, der har påført folk de negative konsekvenser af konflikten, siger Jesper Due.
Lockout kan føre til politisk indgreb
Kommunernes Landsforening (KL) har endnu ikke besluttet, om FOA-medlemmerne skal lockoutes. Det skal diskuteres på et møde fredag. I givet fald skal lockouten varsles fire uger inden, den kan træde i kraft.
Træffer KL beslutningen, kan det være med til at øge sandsynligheden for et politisk indgreb i konflikten, mener Jesper Due.
- Det har udviklet sig til en helt naturlig del af den danske arbejdsmarkedsmodel, at der kommer et politisk indgreb, når parterne ikke kan blive enige, og et politisk flertal samtidig mener, at de samfundsmæssige konsekvenser af konfliken er blevet for store, forklarer han og tilføjer, at et politisk indgreb i en lovlig konflikt i udgangspunktet er strid med de internationale konventioner for arbejdsmarkedet, de såkaldte ILO-konventioner.
Lønkrav er urealistiske
Ender det hele med et politisk indgreb, skal FOA-medlemmerne nok ikke regne med, at de får flere kroner i lønningsposen, end det beløb kommunerne allerede har tilbudt.
- Hvis man ender med at give dem mere, end man allerede har tilbud, så er det det samme som at sige til alle andre, at det ikke kan betale sig at sige ja til et forlig. Det vil sende hele forhandlingssystemet på slingrekurs, forklarer Jesper Due.
KL har tilbudt social- og sundhedspersonalet en lønstigning på 13,9 procent over tre år og pædagogmedhjælperne 12,8 procent. FOA kræver 15 procent til alle fagforeningens medlemmer, samt at der nedsættes en ligeløns-kommission.