Den 30. januar 1959 modtager telegraf- og radiostationen i Qaqortoq, Grønland, en frygtindgydende melding fra M/S Hans Hedtoft.
Det danske passagerskib har ramt et isbjerg på vej hjem fra sin jomfrurejse.
- Efter cirka tre kvarter kommer der endnu en melding fra Hans Hedtoft om, at maskinrummet tager vand ind. Det er et meget dårligt tegn, fortæller katastrofeforsker Rasmus Dahlberg til Videnskab.dk.
Den vesttyske trawler Johannes Krüss er det nærmeste fartøj, og den forsøger nu at finde frem til M/S Hans Hedtofts lokation.
Men en storm er trukket ind over havet, og kontakten mellem skibene er udfordret.
- Kommunikationen er besværliggjort af, at Hans Hedtofts radioantenne er væltet, formentlig ved kollisionen med isbjerget. Så deres signal er ikke særligt kraftigt, og det er svært at dechifrere deres morsesignaler, fortæller Rasmus Dahlberg.
I flere timer forsøger trawleren at finde det danske skib, indtil den modtager den sidste forståelige besked:
- Vi synker langsomt.
25 minutter senere modtager man et signal, der af nogen er blevet tolket som ordene: "Vi synker nu."
Kampen for at finde overlevende fortsætter, men efter en lille uge står det klart, at alle 95 mennesker er gået ned med skibet.
- For det grønlandske samfund var det især en personlig tragedie. Børn blev forældreløse, og mange grønlandske familier mistede deres forsørger, siger Rasmus Dahlberg.
- Fra dansk side bliver det også til en politisk katastrofe. Der går ikke længe, før journalister kommer på sporet af en stor skandale.
Den tidligere grønlandsminister Johannes Kjærbøl (S) havde kæmpet indædt for, at statens vintersejlads til Grønland skulle blive en realitet.
Hans store trumfkort var en erklæring fra kaptajnerne ved Den Kongelige Grønlandske Handel, der sagde god for vintersejlads med passagerer, hvis det var med et højteknologisk skib designet til formålet.
Efter forliset viste det sig, at de først havde frarådet selvsamme vintersejlads, men vendte på en tallerken under trusler fra grønlandsministeren.
- Efter afsløringen forsøger man at rejse to rigsretssager imod grønlandsministeren, fortæller Rasmus Dahlberg i magasinet.
Også sikkerhed og beredskab kom i fokus. Der blev blandt andet sat gang i udviklingen af inspektionsskibe med helikoptere, en flyveredningstjeneste og en istjeneste med meldepligt for søfarten.
Men ifølge Rasmus Dahlberg frygter man stadig et nyt Hans Hedtoft-forlis.
For eksempel i september 2023, da krydstogtskibet Ocean Explorer gik på grund i Alpefjorden, hvor det nærmeste fartøj var over fire døgns rejse væk.
-Der talte vi igen om Hans Hedtoft-forliset, så det er virkelig noget, der stadig fylder i dag. Det er en katastrofe, der stadig spøger i vores bevidsthed.
Videnskab.dk
Videnskab.dk