Ketchup-stregerne er trukket hårdt op mellem firmaet bag et af verdens stærkeste fødevarebrands, Heinz Tomatketchup, og Fødevarestyrelsen.
Det viser en aktindsigt som 24Timer har fået i en omfattende sag, der afslører, at Valora Trade med hjælp fra advokater har gjort en ihærdig indsats for ikke at rette sig efter fødevarekontrollørernes klare kritik.
Den store fødevaredistributør Valora Trade markedsfører eksempelvis Guldkorn, Ota Solgryn, Bonduelle-majs og Heinz' tomatrøde ketchup-klassiker.
Og forbrugerne har heller ikke måtte få at vide, hvad fødevarekontrollen har afsløret om det firma, der står bag Heinz Tomatketchup i Danmark.
Tilbage i januar 2010 blev virksomheden blandt andet kritiseret for, at den på Heinz Tomatketchups hjemmeside, Heinz57.dk, undlod at linke til Fødevarestyrelsens afslørende kontrolrapporter.
Det nægtede Valora Trade at gøre, og virksomheden havde i går - et år efter - stadig ikke indsat et sådant link, der skal gøre det muligt for forbrugerne at vurdere, om de tør købe mad fra en fødevarevirksomhed.
Kilde: 24Timer