Fodboldstjerner vil betale for fodboldtossen

Listen over folk, der vil hjælpe fodboldtossen, som skal betale næsten to millioner kroner for dommeroverfald, vokser støt.
Her er fodboldtossen i klammeri med en dommer og en landsholdsspiller, men nu er landsholdet klar til at hjælpe den voldelige fodboldfan.
Her er fodboldtossen i klammeri med en dommer og en landsholdsspiller, men nu er landsholdet klar til at hjælpe den voldelige fodboldfan. Foto: POULSEN LARS / POLFOTO

Den 33-årige såkaldte fodboldtosse kostede definitivt landsholdet point mod arvefjenden Sverige i 2007.

Ved stillingen 3-3 løb han på banen og forsøgte at overfalde dommeren. Alligevel melder flere landsholdsspillere sig nu klar til at hjælpe fodboldtossen med at betale millionbøden.

"Jeg synes faktisk, at vi skulle spille en landskamp og vinde den, og så giver spillerne afkald på sejrsbonussen," lyder det fra Leon Andreasen, der dog er langt fra landsholdet på grund af en skade, til ekstrabladet.dk.

Netop Leon Andreasen scorede sit første landskampsmål i kampen mod Sverige.

Forleden fik fodboldtossen i byretten i København hævet sin bøde fra 900.000 kroner til godt 1,9 millioner kroner.

En af de nu mest sikre kort på landsholdet er med på Leon Andreasens idé om at donere sejrsbonussen til fodboldtossen.

"Personligt synes jeg, det er en god idé. Det kunne eventuelt allerede gøres i kampen mod Rusland. Jeg vil tage fat i Daniel Agger og nogle af de andre, og så må vi se, hvordan det kan gøres," siger landsholdsmålmand Thomas Sørensen til ekstrabladet.dk.

Det har efterfølgende vakt vrede mod Dansk Boldspil-Union, som mange synes er grådig og i gang med at ødelægge den fodboldtossede familiefars liv.

Kilde:ekstrabladet

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.