Sydsudans præsident, Salva Kiir, har accepteret at lade en regional styrke blive indsat i landet som støtte for FN-styrken UNMISS.
Den regionale styrke bidrager med 4000 fredsbevarende soldater til den i forvejen 13.000 mand store FN-styrke i Sydsudan.
- Overgangsregeringen giver sit samtykke til indsættelsen af den regionale styrke, hedder det i en fælles udtalelse fra Sydsudans regering og FN.
Lørdag opfordrede FN's Sikkerhedsråd samlet til, at Sydsudan droppede modstanden mod at forstærke de fredsbevarende styrker.
Præsident Kiir har hidtil modsat sig indsættelsen af soldater fra andre østafrikanske lande, fordi det ville krænke den nationale suverænitet og være en "interventionsstyrke", har han sagt.
FN-styrken i Sydsudan har fået kritik for ikke at have formået at beskytte civilbefolkningen, da der igen blussede kampe op omkring hovedstaden Juba i juli.
Blandt andet er der anklager om, at civile blev voldtaget, efter de havde søgt tilflugt lige udenfor FN's lejre.
Sikkerhedsrådet godkendte indsættelsen af de 4000 ekstra fredsbevarende soldater og truede præsident Kiir med, at hans regering ville blive ramt af en våbenembargo, hvis den ikke samarbejdede.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.