Der er længere mellem hovederne med gråt hår, når præsterne kigger ud over forsamlingen til gudstjenesterne i de større kirker i Danmark.
I forgårs kom det frem, at hver 10. kirke i København var på vej til at lukke, men de kirkegængere, der er tilbage, er yngre end tidligere. Kirken er nemlig blevet et sted, hvor de yngre generationer af individualister bruger kristendommen, musikken, roen eller bare kirkerummet til at finde sig selv og slappe af.
- Det er hyggeligt, og en måde at lave noget sammen på, forklarer 22-årige Christina Breum.
- Det er en måde at holde fast i nogle værdier, tilføjer 23-årige Kenneth Kirchhoff.
De var begge til gudstjeneste i Århus Domkirke 2. påskedag. De to er en del af en tilgang i gruppen af yngre generationer, der går i kirke.
Kirken er blevet legitim
Og præsterne kan se udviklingen med det blotte øje, når de prædiker fra prædikestolen. Det fortæller domprovst ved Århus Domkirke Poul Henning Bartholin, der også oplever udviklingen i yngres forhold til kirken i andre sammenhænge.
- Til dåbsforberedelsen er det en stor oplevelse at tale med forældrene. De har gjort sig mange tanker, og kommer med mange spørgsmål om kirkens tolkning af tingene, siger Poul Henning Bartholin.
Han mener ikke, at spørgsmålene er nye, men at forældrene ikke længere er generte over at stille dem.
Den analyse er lektor ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen enig i.
68-generationen med blomsterkranse i håret lagde kirken på hylden, men deres børn og børnebørn hiver den ned igen.
- Den kulturradikale idé om at kirken er langt ude eksisterer ikke mere, forklarer han og bekræfter tendensen med flere yngre kirkegængere. I de store kirker kommer der helt klart flere unge. Og konfirmanterne bliver konfirmant for fuld udblæsning. De spiller det ud, og lever sig ind i det, siger Hans Raun Iversen.
Som at gå i biografen
Han mener, at kirken giver unge en mulighed for at identificere sig med noget i en mudret tidsalder, hvor SF's Villy Søvndal konkurrerer om stemmerne med Dansk Folkepari fra den modsatte ende af den politiske skala.
- Der er ikke noget op og ned. Men kun dig selv til at finde ud af dit liv, og vi er alle ude efter en eksistentiel orientering, siger Hans Raun Iversen.
Han forklarer, at de unge bruger kirken meget forskelligt i deres eksistentielle søgen.
Eksempelvis er kirkernes store æstetiske bygninger så eftertragtede, når tankerne skal have rum, at de konkurrerer med caféerne, der konstant ommøblerer for at tiltrække kunder.
- Alene rummet betyder meget, og kirken har netop et rum, hvor man kan reflektere over sig selv. Kirken kan også være som en klassisk biograftur, hvor man synker ind i noget andet, siger Hans Raun Iversen.
Han mener, at også det indirekte samvær med andre i kirken tiltaler mennesket.