De paralympiske lege i Rio de Janeiro er slut.
Natten til mandag dansk tid er den olympiske flamme blevet slukket ved en regnfyldt afslutningsceremoni på fodboldstadionet Maracanã i den brasilianske millionby.
Præsidenten for Den Internationale Paralympiske Komité, Philip Craven, betegner de forgangne 11 dage som "fremragende".
- Paraatleter, jeres fremragende indsats har fået verden til at se jeres sensationelle evner.
- Folk måber over, hvad I kan, og de glemmer alt om, hvad de troede, I ikke kunne, siger han.
Ved afslutningsceremonien bar den 16-årige bordtennisspiller Sophie Walløe den danske fane ind. Hun opnåede en fjerdeplads ved legene.
Under ceremonien blev der holdt et minuts stilhed for den iranske cykelrytter Bahman Golbarnezhad, der lørdag mistede livet efter et voldsomt styrt.
De danske paraatleter vandt syv medaljer i Rio. Det er to mere end den officielle målsætning.
Kina fik med 239 medaljer flest med hjem efterfulgt af Storbritannien med 147 og Ukraine med 107. I løbet af legene blev der sat hele 209 nye verdensrekorder ifølge dpa.
Der blev i Rio solgt 2,1 millioner billetter, hvilket er færre end ved legene i London.
I 2020 skal Japans hovedstad, Tokyo, være vært for både OL og para-OL. Det er 16. gang, at der skal holdes paralympiske lege.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.