Kriminelle skal ud af kriminaliteten og ind på arbejdsmarkedet, siger politikerne.

Men det er svært at skifte løbebane, i hvert fald hvis man ser på, hvor ofte arbejdsgiverne kræver at se en straffeattest fra ansøgerne.

I 2011 blev der således krævet op imod en halv million straffeattester, viser nye tal, som Avisen.dk har fået fra Rigspolitiets Kriminalregister.

Det er et historisk højt niveau.

”Tallene tyder på, at arbejdsgiverne kræver en straffeattest hyppigere, end hvad man lovligt må,” siger Michael Gøtze, professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Han påpeger, at arbejdsgivere kun må kræve straffeattester i det omfang, det er relevant for den konkrete stilling.

Der findes tre forskellige typer af straffeattester.

Søger man for eksempel en stilling som bogholder, er det relevant, om man er straffet for tyveri, mens det ikke er relevant, om man er straffet for overtrædelse af narkotikalovgivningen.

Dobbelt straf

”Arbejdsgiverne glemmer tilsyneladende ofte at foretage en konkret vurdering. Hvis man skal ansættes som flaskedreng, er der andre krav end til en betroet stilling,” siger Michael Gøtze, der kalder den udbredte brug af straffeattester på arbejdsmarkedet for 'dobbelt straf' til kriminelle.[pagebreak]

Kravet om straffeattester gør det svært for dømte at skifte kriminalitet ud med lovlydigt arbejde, lyder kritikken fra projektet High:five, der hjælper unge kriminelle i arbejde.

”Konsekvensen er, at flere personer med en plettet straffeattest bliver udelukket fra at komme i arbejde. Bliver man udelukket fra arbejdsmarkedet, og har dårligdom med i bagagen, bliver man hængende i kriminalitet,” siger projektchef Ole Hessel.

Han påpeger, at kravet om straffeattester kan koste samfundet dyrt: I stedet for skatteindtægter fra arbejde skal der bruges flere penge på politiarbejde og dyre fængselsophold.

DA: Vi tager socialt ansvar

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er det høje antal straffeattester ikke udtryk for, at arbejdsgiverne sorterer tidligere dømte ansøgere fra.

Flemming Dreesen, der rådgiver medlemsvirksomhederne om ansættelsesret, påpeger, at arbejdsgivere godt kan kræve at se en straffeattest uden nødvendigvis at vælge ansøgere med kriminel fortid fra.

”Man bliver ikke nødvendigvis sorteret fra på grund af pletter på straffeattesten. Arbejdsgiverne vil gerne tage et socialt ansvar og har desuden et behov for arbejdskraft,” siger han.

Flemming Dreesen medgiver dog, at der kan være nogen om snakken.

”Når det er lettere at få arbejdskraft, som nu under krisen, kan man bedre tillade sig at sortere i ansøgerne,” siger han og tilføjer:

”Derudover er virksomhederne påpasselige i forhold til deres image. Hvis man træder ved siden af ved at ansætte den forkerte, vil offentligheden reagere strengt. Derfor tjekker man straffeattesten for en sikkerheds skyld.”

Langfingrede hjemmehjælpere

Ifølge Lars Alexander Borke, der er juridisk direktør i Dansk Erhverv og næstformand i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i Det Kriminalpræventive Råd, er det også grunden til, at især offentlige arbejdgivere er storforbrugere af straffeattester.

"Man tør ikke risikere at ende på forsiden af Ekstra Bladet, fordi man har ansat en hjemmehjælper, som stjæler fra de ældre, og som viser sig at være dømt flere gange for tyveri," siger han.