I en større sag om narko og våben er fem mænd foreløbig sat bag tremmer i fire uger.
Mændene blev anholdt onsdag i en politiaktion, som foregik både i Østjylland og Københavnsområdet. Det oplyser Østjyllands Politi.
Torsdag har de været fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. I den forbindelse blev de varetægtsfængslet frem til 13. oktober.
Sigtelserne mod de fem mænd drejer sig om besiddelse af skydevåben samt salg og besiddelse af narkotika. Ifølge politiet er der tale om besiddelse af "store mængder" narko.
Men endnu har man ikke oplyst, hvor store.
De anholdte er i alderen 38 til 60 år.
Østjyllands Politi har indtil videre ikke fortalt, hvordan de fem mænd forholder sig til sigtelserne mod dem.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.