EU's kommende bankunion er som udgangspunkt et nyt samarbejde for de 17, snart 18, eurolande.

Bankunionen skal være med til at genskabe tilliden til eurozonen og sikre, at problemer i svage banker ikke igen bringer hele stater og selve euroen på randen af fallit.

Ikke-eurolande som Danmark kan selv vælge, om de vil være med. Storbritannien har allerede meldt klart fra. Sverige har sagt nej for en rum tid. Mens Danmark holder alle muligheder åbne.

Bankunionen bygger på et sæt nye krav til bankers kapital - kapitalkravsdirektivet eller CRD4, som fra årsskiftet gælder for alle EU's 8000 banker.

Selve bankunionen - og består i sin essens af tre hovedelementer:

* DET FÆLLES BANKTILSYN

Er vedtaget.

Skal fungere fra 2015 og som udgangspunkt gælde for bankunionens 130 største banker. Forinden gennemføres både en grundig analyse af alle bankerne og en stresstest, der checker deres evne til at modstå konkrete chok.

Tilsynet hører fysisk og juridisk hjemme i euroens hjem, Den Europæiske Centralbank (ECB), men særlige regler sikrer indflydelse for lande uden euro, der måtte vælge at deltage.

* DEN FÆLLES AFVIKLINGSMEKANISME

Er sent onsdag forhandlet på plads mellem EU's 28 medlemslande og skal nu forhandles færdig med EU-Parlamentet.

Skal fra 2016 stå for den konkrete lukning af en bank, når banktilsynet har slået alarm.

Afviklingen får sin egen myndighed, som juridisk bliver underlagt EU-Kommissionen, men med repræsentanter fra medlemslandene.

Den faste ledelse har en direktør og fire medlemmer. Men den kan suppleres af repræsentanter fra de lande, hvor berørte banker har hovedsæde, filialer og datterselskaber.

Det skal i første omgang være en krakket banks aktionærer og kreditorer, der skal betale for at få den lukket. Som supplement skal banksektoren i hvert land skyde penge ind i en national redningsfond.

De nationale redningsfonde skal over en periode på 10 år efter en nøje beskrevet overgangsmodel gradvist smelte sammen til én fælles fond, der i 2026 skal rumme 410 milliarder kroner. Alle de penge kommer fra bankerne selv.

Hvis en banklukning bliver så dyr, at der ikke er penge nok i de nationale/den fælles fond, skal der findes en løsning for, hvor man så kan trække penge - et såkaldt backstop.

Backstoppets præcise sammensætning - både i overgangsfasen og til slut - er endnu ikke løst. Men ministrene har lovet hinanden, at lande med og uden euro skal behandles lige, og at ikke-eurolande, der overvejer at tilslutte sig bankunionen, er med i forhandlingerne.

* DEN FÆLLES INDSKYDERGARANTI

Var oprindeligt tænkt som tredje ben i bankunionen.

Princippet er, at bankkunder skal være sikre på, at de får alle indskud på op til 750.000 kroner igen, hvis deres bank går ned eller får alvorlige problemer.

Ifølge økonomiminister Margrethe Vestager (R) er tanken om en fælles indskydergaranti for bankunionen næppe længere aktuel, fordi det allerede er sikret, at alle EU-lande følger samme regler og har deres egne nationale indskydergarantiordninger.

Forhandlere fra medlemslandene og Europaparlamentet enedes natten til onsdag i denne uge om samordningen af reglerne for de nationale ordninger. Der mangler nu bare den formelle godkendelse på ministerniveau og i det samlede parlament.