Modsat sidste år virker dette års influenzavaccine.
Her kan du læse om, hvem der bør vaccinere sig mod influenza, der hvert år koster op mod 2000 danskere livet.
* Op mod en million mennesker i Danmark smittes hvert år ved influenzaepidemier.
* Influenza kan være særligt alvorligt for ældre over 65 år, mennesker med svær overvægt, gravide og personer med kroniske sygdomme som eksempelvis astma, KOL, diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
* De har en øget risiko for at blive alvorligt syge af influenza, og i værste fald kan de dø.
* Hvert år dør i gennemsnit mellem 1000 og 2000 personer i Danmark af komplikationer som følge af influenza.
* Der findes forskellige typer influenzavirus, og influenzavirus har desuden den egenskab, at den løbende ændrer sig. Det er derfor, vi ser forskellige typer af influenza år efter år.
* Når man laver en vaccine, prøver man at forudse, hvilke typer af influenzavirus der højst sandsynligt kommer i omløb i en given sæson, og her følger Danmark Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefalinger.
* Vaccination mod influenza beskytter de fleste, men ikke alle. Så du kan godt få influenza, selv om du er blevet vaccineret.
* I år er der mellem 32 og 43 procent lavere risiko for at få influenza, når man er vaccineret.
* Sidste år beskyttede vaccinen ikke mod influenzaen.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
/ritzau/