En af efterårets helt store politiske aftaler bliver det nye forlig på forsvarsområdet. Det skal forhandles på plads inden årsskiftet.
Det nye forsvarsforlig gælder fra 2018 frem til 2023.
Her er de forventede hovedpunkter i det nye femårige forlig, som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale kommer til at stå bag:
* Økonomi
Regeringen har lovet at give Forsvaret et "substantielt løft". Hvor meget er uvist. Men det årlige budget for Forsvaret på 21 milliarder kroner får et løft.
Da der er et hul i regnskabet for det nuværende forsvarsforlig på cirka en milliard kroner fra indkøbet af kampfly samt en ny aftale for veteraner, skal Forsvaret dog først effektivisere for denne sum.
Først derefter får Forsvaret de nye milliarder tilført, så Danmark dermed kommer tættere på Natos målsætning om, at medlemslandene skal bruge mindst to procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på militæret.
* Hæren
Hæren er det af de tre værn, der ser ud til at få flest kroner tilført i det nye forlig.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har på forhånd luftet en idé om at skabe en såkaldt brigade på 4000 mand.
Den vil gøre Danmark i stand til i længere tid at stå for hele spektret i en landmilitær operation - eksempelvis i et af de baltiske lande.
* Søværnet
Danmarks tre nye fregatter skal i forbindelse med forsvarsforliget udstyres med våben.
De får med meget stor sandsynlighed penge til missiler, der kan nedskyde fjendtlige fly og krydsermissiler.
Dertil kommer formentlig grej til at bekæmpe ubåde med, hvilket dels vil sige et nyt sonarsystem til at lokalisere ubådene og dels nye torpedoer til at sænke dem.
* Flyvevåbnet
Med beslutningen om at købe 27 F35-kampfly til en samlet pris af 56 milliarder kroner, når driftsomkostninger medregnes, skal flyvevåbnet ikke regne med det store i forbindelse med det nye forsvarsforlig.
* Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
Cyberkrigsførsel er forankret under FE, og et bredt politisk flertal har varslet at styrke indsatsen uden dog at sætte kroner og øre på.
* Værnepligt
Mens de øvrige dele af forsvarsforliget formentlig vil finde bred enighed blandt forligspartierne, så bliver værnepligten en slagmark.
K og DF ønsker at øge antallet af værnepligtige fra de nuværende 4200 til 10.000. Men især LA og R er imod.
/ritzau/