FAKTA: Dna er vigtigt som bevis i straffesager
Et dna-molekyle er en lang spiralformet streng, som findes i alle kroppens celler. Ud over at indeholde information om vores arvelige egenskaber kan molekylets opbygning bruges til at identificere os. Identifikationen indeholder dog minimale usikkerhedsmomenter. (Arkivfoto). (Foto: Handout/Ritzau Scanpix)
Der stilles nu strengere krav til brug af dna-profiler efter at grundig analyse fjernede mistanke fra mand.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten ændrer nu retningslinjerne for brug af dna-profiler som brug i straffesager. Der skal stilles strengere krav til profilerne end hidtil.

Læs her om, hvad en dna-profil er, og hvordan den bruges i retten.

* Dna er en forkortelse for deoxyribonukleinsyre (a'et kommer af det engelske ord for syre, "acid").

* Dna-molekyler findes i alle kroppens celler. Molekylerne har en speciel struktur, der ofte afbildes som en trappeformet stige. Trinene i stigen udgøres af fire par af baser - altså kemiske forbindelser.

* Dna-molekylets særlige struktur gør, at genetikere ved hjælp af en teknik kaldet polymerasekædereaktion (PCR) selv ud fra en lille mængde biologisk materiale kan skabe nok dna til at udarbejde en dna-profil.

* En dna-profil udarbejdes ved at undersøge bestemte dele af den lange dna-streng. Disse dele kan identificeres ud fra rækkefølgen af de førnævnte basepar.

* Undersøgelsen foretages i dag på 16 dele af dna-molekylet - tidligere var det 10 - og munder ud i en række tal.

* Det er disse tal, der udgør den såkaldte dna-profil. Profilen indeholder ingen oplysninger om personens arvelige egenskaber, for eksempel hårfarve, øjenfarve eller lignende.

* I år 2000 blev Det Centrale Dna-register oprettet. Her gemmes dna-profiler fra personer, som har været sigtet i straffesager. Hvis personen ikke bliver dømt, skal profilen slettes efter 10 år.

* Registret indeholder også en spordel med dna-profiler fra gerningssteder, hvor gerningsmanden ikke er kendt.

* Som led i en efterforskning kan politiet på baggrund af biologiske spor fra et gerningssted - for eksempel hår, blod eller sæd - få lavet en dna-profil. Den kan sammenlignes med de personer, som findes i registret eller med en konkret mistænkt.

* Dna-profilen fra en mistænkt skabes ud fra en spytprøve. Sådan en må politiet kun tage, hvis den mistænkte sigtes for en forbrydelse, der kan give halvandet års fængsel, eller hvis den mistænkte frivilligt afgiver en prøve.

* Ikke mistænkte kan også bidrage med dna-prøver. For eksempel kan det være relevant at få udelukket om dna fundet på et gerningssted - for eksempel en bank - kan stamme fra de ansatte frem for bankrøveren.

* Dna-profiler er ikke unikke fra person til person, som for eksempel et fingeraftryk er det. For eksempel vil enæggede tvillinger have samme dna-profil.

* Teoretisk set kan to tilfældige borgere have samme dna profil. Men det er meget usandsynligt.

* I straffesager fremlægges en afvejning af sandsynligheder for retten. Det kan for eksempel hedde, at det er mere end en million gange mere sandsynligt, at det biologiske materiale fra et gerningssted stammer fra den tiltalte frem for fra nogen anden tilfældig person i den danske befolkning.

* Dna-analyser til brug i straffesager foretages på Retsmedicinsk Instituts retsgenetiske afdeling. I 2018 modtog afdelingen 21.000 sager med flere end 50.000 effekter til undersøgelse. Derudover foretog afdelingen analyser af prøver fra 10.000 personer.

* Rigspolitiets Centrale Dna-register indeholder 136.000 dna-profiler fra personer. Hvert år kommer 8-9000 nye til. Registret indeholder derudover 59.000 uidentificerede profiler.

Kilder: Retsinformation, Retsmedicinsk Institut, Rigspolitiet

/ritzau/

via Listen To News