Præsident Hugo Rafael Chávez Frías:
* Født den 28. juli 1954
* Venezuelas præsident siden 1999
* Står i spidsen for koalitionen Gran Polo Patriótico (GPP), der består af en række venstreorienterede partier, sociale bevægelser og organisationer
* Koalitionen ledes af Chávez' parti Partido Socialista Unido de Venezuela (PSUV)
* Uddannet i militærvidenskab og ingeniørkunst fra det venezuelanske militærakademi i 1975
* Har været oberst i de venezuelanske faldskærmstropper
* Forsøgte i 1992 at kuppe den daværende præsident Carlos Andrés Pérez, men mislykkedes
* Blev afsat ved militærkup i 2002, men vendte tilbage som præsident to dage efter
* Er især efter Cubas Fidel Castros pension blevet en central figur i Latinamerika
* Har omdøbt Venezuela til Den Bolivarianske Republik Venezuela
* Har som præsident postet enorme summer i sociale programmer, der især er kommet den fattige del af befolkningen til gode
* Hans hovedfjende er USA - især under præsident George Bush
* Har været gift to gange og har fire børn og flere børnebørn
Udfordreren Henrique Capriles Radonski:
* Født den 11. juli 1972
* Guvernør i delstaten Miranda i Venezuela og uddannet advokat fra Universidad Católica Andrés Bello
* Står i spidsen for højrefløjens koalition Mesa de la Unidad Democrática (MUD), som arbejder for at fjerne en lang række af Chávez-regeringens reformer og sociale programmer
* Blev anholdt i forbindelse med et mislykket kup mod Chavez i 2002 og anklaget for at have ledt oprøret. Blev dog løsladt efter en retssag.
* Har en ungdommelig stil og ynder at besøge slumkvarterer på sin motorcykel iført kasket og cowboybukser
* Bliver betragtet som den stærkeste modstander, Chávez har stået overfor i sin tid som præsident
* Er inspireret af Brasiliens tidligere præsident Lula da Silva og har Mandela og Ghandi som sine forbilleder
* Er ikke gift og joker ofte med, at han har brug for en kæreste, så Venezuela kan få en førstedame, når han bliver præsident.
Kilde: Blandt andre BBC, Reuters
/ritzau/