Grundfos gør det. ISS gør det. Og Bilka gør det. Ansætter flygtninge fra Syrien, Irak eller Afghanistan med løntilskud fra det offentlige.
Men Grundfos, ISS og Bilka er undtagelser. Langt de fleste virksomheder herhjemme ansætter ikke flygtninge og bruger ikke ordninger som løntilskud og virksomhedspraktik, der ellers skulle give flygtningene en mulighed for at komme ind på det danske arbejdsmarked og dermed blive integreret.
Det skal der laves om på, mener FTF-formand Bente Sorgenfrey. Hun foreslår, at arbejdsmarkedets parter går sammen om en effektiv informationskampagne, der skal oplyse alle - både offentlige, private, store og små virksomheder - om deres mulighed for at ansætte flygtninge.
- Vi har jo fortrinlige ordninger til at hjælpe flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Men hvad nytter det, når de kun bliver brugt i yderst begrænset omfang? Mit klare indtryk, når jeg er rundt i landet, er, at mange tillidsrepræsentanter og ledere ikke kender de nuværende muligheder for at ansætte en flygtning, og så må vi jo udbrede kendskabet til dem, siger hun.
På bordet til trepartsforhandlinger
I løbet af få dage forventer FTF-formanden at få en indbydelse til trepartsforhandlinger af statsministeren. Og her vil hun foreslå, at arbejdsmarkedets parter går sammen om en storstilet oplysningskampagne, der skal synliggøre løntilskud, virksomhedspraktik og andre ordninger, så virksomhederne får fingeren ud og ansætter flygtninge.
- Sådan en oplysningskampagne kunne være det første og meget enkle skridt vi tager for at åbne dørene til arbejdsmarkedet for flygtningene. Lederne og tillidsrepræsentanterne er jo dem, der skal vide, at der findes ordninger for, at de kan bruge dem, siger Bente Sorgenfrey.
FTF-formanden pointerer, at hun ikke er klar med en færdig kampagneplan. Men hun forestiller sig annoncer samt udsendelse af en let forståelig pjece til både private og offentlige arbejdsgivere.
- Vi jagter hele tiden nye løsninger på integrationen, men det behøver ikke nødvendigvis at være så dyrt og kompliceret. Det behøver ikke at koste særlig meget at lave en kampagne. I Norge er fagbevægelse og arbejdsgivere gået sammen om en fælles informationskampagne, der giver god effekt, fastslår hun.
- Vi kan godt løfte det her bedre end i dag, siger hun og håber, at både private og offentlige arbejdsgivere vil være med.
Lizette: Vi må ikke skubbe til polarisering
LO-formand Lizette Risgaard er spændt på at høre om FTF-forslaget i detaljer.
- Jeg vil ikke afvise, at det er en god ide, men jeg vil også understrege, at sådan en kampagne i sig selv ikke gør underværker. Integration er ikke gjort med det her forslag, siger hun.
Lizette Risgaard fremhæver, at indsatsen overfor flygtninge skal gå hånd i hånd med indsatsen overfor danskere på kanten af arbejdsmarkedet.
- Der står i forvejen en hel del danskere og mangler et arbejde. Dem skal vi huske, fastslår LO-formanden og kalder det afgørende, at der er en balance i kommende tiltag til integration, så danske lønmodtagere uden job ikke oplever, at de bliver fortrængt af flygtninge.
Hun henviser til, at der stadig er næsten 120.000 arbejdsløse danskere, ligesom der er mange kontanthjælpsmodtagere, der gerne vil have fodfæste på arbejdsmarkedet. Det lægger hende meget på sinde, at de ikke bliver glemt.
- Vi skal ikke skubbe til polariseringen. Det vil jeg simpelt hen ikke være med til, fastslår Lizette Risgaard.
LO-formanden pointerer også, at kampagner ikke flytter en døjt, hvis ikke private arbejdsgivere åbner dørene til flygtningene og bruger de eksisterende ordninger.
- Det er først og fremmest arbejdsgiverne, der skal i spil og byde flygtningene velkommen. Det er dem, der ansætter, noterer hun.
DA vil have kommuner på banen
I Dansk Arbejdsgiverforening DA mener chefkonsulent Berit Toft Fihl heller ikke, at en informationskampagne er en trylleformular til bedre integration.
- Det kan være fint nok med mere information, men hvis vi virkelig skal have noget, der batter, handler det om at få kommunerne og jobcentrene på banen og tage kontakt til virksomhederne for at få dem til at ansætte flygtninge med løntilskud, siger hun.
Berit Toft Fihl pointerer, at der sidste år var 90.000 forløb, hvor virksomheder brugte de eksisterende ordninger til at ansætte enten danskere eller flygtninge i job med en tilskudsordning. Og derfor er det ikke nødvendigvis mere information, det handler om, siger hun.
- Hvis vi virkelig skal bygge flere broer mellem virksomheder og flygtninge og booste de her ordninger, så skal kommunerne i højere grad være opsøgende. I dag er nogle kommuner gode til virksomhedskontakt, mens andre kommuner er mindre gode, siger DA-konsulenten.
Fremragende ide
Arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet Bent Greve kalder det en fremragende ide at lave informationskampagne.
- Det er ikke altid, at man behøver opfinde nye ting. Og slet ikke når der er ordninger, som virker men langsomt går i glemmebogen hos dem, der skal bruge dem. En kampagne, der når ud over rampen hos arbejdsgiverne, er en fortrinlig ide, fastslår han.
Bent Greve pointerer, at sådan en kampagne lige så godt kan blive lanceret nu som efter en trepartsforhandling.