Statsminister Lars Løkke Rasmussen, finansminister Claus Hjort Frederiksen og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen skal ikke regne med at få landet en trepartsaftale, hvis der ikke følger penge med.
Sådan lyder det fra flere faglige organisationer, der har svaret på en rundspørge fra Ugebrevet A4 og Avisen.dk i anledning af de kommende trepartsforhandlinger. Det skriver UgebrevetA4.
Ialt 27 organisationer er blevet spurgt. Syv af de ni fagforbund, der har deltaget i rundspørgen svarer klart nej på spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt at stille krav om, at trepartsaftaler skal være udgiftsneutrale.
Flere af dem peger direkte på, at den største udfordring for at kunne lande en trepartsaftale bliver, om regeringen vil afsætte midler til at løse nogle af udfordringerne på arbejdsmarkedet.
FOA's formand, Dennis Kristensen, understreger, at alle parter skal kunne se gevinster i en eventuel trepartsaftale. Og det kræver finansiering og ikke blot ommøblering, som han formulerer det.
- Regeringen kan ikke invitere fagbevægelse og arbejdsgivere til trepart og regne med, at vi vil give regeringen gaver i lange baner uden at få nogle gaver igen. Og skal man have parterne til rigtigt at være med, må regeringen ikke sidde og måle nøje op, hvad den har fået og givet af julegaver, siger FOA-formanden til Ugebrevet A4.
Han bakkes op af formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen.
- Vi vil jo rigtig gerne være med inde og tage medansvar for at løse nogle af de udfordringer, vi står over for. Men der ligger også et ansvar hos regeringen for at sikre, at der er noget at komme efter for begge parter. Og det kræver en indsats fra regeringens side - man kan også kalde det en slags startkapital, siger hun til UgebrevetA4.
Hos Dansk Arbejdsgiverforening udtrykker direktør Jacob Holbraad forståelse for, "at tingene skal hænge sammen økonomisk".
Men i Kommunernes Landsforening, som repræsenterer de kommunale arbejdsgivere i trepartsforhandlingerne, opfordrer man derimod regeringen til at lægge penge på bordet.
- Hvis Lars Løkke Rasmussen mener, at en trepartsaftale på den korte bane ikke må koste noget, kan det blive svært at lave en aftale, siger næstformand i KL og borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), til Ugebrevet A4.
Det er primært fagforbund, som repræsenterer akademikere og offentligt ansatte, der har svaret på A4's rundspørge. Men det er et helt gennemgående tema i besvarelserne, at Venstre-regeringen må til lommerne.
En af hovedforhandlerne på lønmodtagersiden, FTF's formand Bente Sorgenfrey, påpeger i rundspørgen, at "det kan blokere for konstruktive løsninger", hvis regeringen stiller krav om en udgiftsneutral trepartsaftale.
Hun bakkes op af Dansk Socialrådgiverforening, hvor formand Majbrit Berlau advarer om at udelukke nye gode, idéer på grund af "en fastlagt nulløsning".
Og i Gymnasieskolernes Lærerforening siger formand Anette Nordstrøm Hansen direkte, at den største udfordring for at kunne lande en trepartsaftale i 2016 er, "om der sættes midler af til at løfte nogle af problemerne på arbejdsmarkedet og dermed få parterne til at mødes."
Hos Danske Regioner er der derimod fuld opbakning til et krav om, at nye trepartsaftaler ikke må koste de offentlige kasser ekstra udgifter.
- Det er vigtigt, at parterne finder fælles løsninger inden for de nuværende rammer, så vi ikke risikerer at ende med samme høje udgifter, som ved trepartsforhandlingerne i 2007, lyder svaret fra Danske Regioners formand Bent Hansen (S) i rundspørgen på UgebrevetA4.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen har ikke ønsket at kommentere rundspørgen og fagforbundenes krav om ekstra midler ved trepartsforhandlingerne.