En folkefest er ikke kun sundt for sjælen. På Færøerne er det tilsyneladende også godt for befolkningstilvæksten.
Færingernes nationaldag den 29. juli medfører hvert år en eksplosion i antallet af nyfødte ni måneder efter festen, viser en undersøgelse, som Færøernes Statistik har foretaget for den færøske avis Sosialurin. Det skriver berlingske.dk.
I slutningen af april måned bliver der hvert år født flere børn på øen end på andre tidspunkter af året. Den tendens har været vedvarende gennem de sidste 22 år. Ifølge den færøske folkemindeforsker på Færøernes Universitet, Jóan Pauli Joensen, er blandt andet sommer og alkohol en god cocktail til flere børn i april.
- Men det er også blevet mere og mere almindeligt, at der holdes bryllupper om sommeren, herunder i juli og august. Det kan foruden Olajfesten være medvirkende til, at så mange børn undfanges i tidsrummet omkring nationaldagen, siger Jóan Pauli Joensen til berlingske.dk.