Flere tusinde asylansøgere i Danmark fik for tre måneder siden lov til at tage arbejde uden for asylcentrene. Men kun få har hidtil gjort brug af muligheden.
Blot 41 personer på danske asylcentre har søgt om at måtte arbejde uden for centrene, viser nye tal fra Udlændingestyrelsen ifølge Jyllands-Posten.
14 ansøgninger er blevet behandlet, og kun tre har fået tilladelse til at tage jobbet. Afslagene skyldes blandt andet, at der var tale om job, der lå langt under det danske lønniveau, eller at ansøgeren havde forladt Danmark i mellemtiden.
Thorkild Poulsen, der er chef for Brovst Asylcenter, har hele tiden været skeptisk over for jobordningen.
- Jeg har aldrig rigtigt troet på den ordning. Når man kigger på deres kvalifikationer, er der for eksempel mange, der ikke kan det latinske alfabet, siger han til Jyllands-Posten.
De afviste asylansøgere holder sig også tilbage for at søge arbejde og bolig uden for centrene, fordi de først skal skrive under på, at de frivilligt vil forlade Danmark, lyder det. Foreningen Asylret er imod samarbejdskravet:
- De danske myndigheder presser asylansøgerne til at vælge mellem pest og kolera. Hvis de ikke skriver under, skal de leve under elendige vilkår. Men hvis de skriver under, skal de frivilligt sendes ud, siger talsmand Said Parvin til avisen.
Da S, R og SF fik magten for to år siden, lovede de i regeringsgrundlaget "en mere human tilgang i asylpolitikken" og skrev blandt andet:
- Asylansøgere skal have mulighed for at arbejde og bo uden for asylcentrene. På den måde bygges afviste asylansøgere op som mennesker og får flere kompetencer.
Ændringen trådte i kraft for tre måneder siden, den 2. maj, og man må nu bo og arbejde uden for centrene, hvis man har opholdt sig mindst et halvt år i Danmark og lover at samarbejde med myndighederne.
Ud af 6000 indkvarterede asylansøgere har omkring 3000 personer været her i over et halvt år, skriver Jyllands-Posten.
/ritzau/