2340 minutter, 52 halvlege eller 26 kampe.
Så meget program er der i FA Cup-kalenderen i dag. Det er den tredje runde af den traditionsrige, enelske pokalturnering, der bliver spillet i denne weekend.
Der er stadig masser af små klubhold med, og to af dem render ind i hold fra Premier League. Men den engelske cup har en særlig historie for overraskelser, så ingen skal vide sig sikre på sejr.
På White Heart Lane tager Tottenham imod Cheltenham. Klubben ligger til daglig i toppen af den fjerdebedste række, men får hård modstand, når de skal møde London-klubben.
Everton er også på hjemmebane, når de tager mod Tamworth. Der er 96 pladser fra The Toffees ned til Tamworth, så pilen peger på en hjemmesejr til Everton.
En anden kamp, der får tankerne hen på David og Goliat, er opgøret mellem Sheffield United og Salisbury City. Godt nok ligger Sheffield United kun i toppen af den tredjebedste række, men mod miniputklubben fra Salisbury er de storfarvoritter.
Tror man på sensationen, er der penge at tjene. Smider man en halvtredser på de tre 'underdogs' kan man hæve 237.600 kroner, hvis de vinder.