Somaliske pirater får kamp til stregen.
Udenrigspolitisk Nævn har netop godkendt at forlænge Esbern Snares mission i Somalias farvand. Krigsskibet stod ellers til at skulle hjem til Danmark, men efter stor kritik fra regeringen fortætter skibet nu jagten på pirater.
"Vi forlænger indsatsen fordi pirateriet er i tiltagende. Som en af verdens største søfartsnationer, har Danmark en stor forpligtelse til at gå foran i piratbekæmpelsen," siger Venstres forsvarsordfører Karsten Nonbo i en pressemeddelelse.
I første omgang skal Esbern Snare fortsætte jagten i tre måneder mere. Og det håber forsvarsordføreren, vil inspirere andre lande til at gøre det samme.
"Piraterne udvider kraftigt deres operationer for tiden. Derfor er det vigtigt, at vi er synlige og slår hårdt ned på piraterne," siger han.