Den tidligere trafikminister og medstifter af Centrum-Demokraterne Arne Melchior er død i en alder af 91 år.
Politisk kommentator og tidligere konservativ minister Hans Engell var en af dem, der fik mulighed for at arbejde tæt sammen med Arne Melchior igennem årene. Han sad blandt andet i regering sammen med ham i Firekløverregeringen i starten af 80'erne. Det skriver Ekstra Bladet.
- Han var et meget stort og meget sødt menneske. Han var en kærlig sjæl, som altid opførte sig ordentligt over for andre. Han var samtidig et meget opmærksomt menneske, som altid huskede, hvis der var nogen, der havde været syge eller lignende, siger Hans Engell til avisen.
Han betegner Arne Melchior som "en kær kollega".
Arne Melchior forlod i 1973 Socialdemokratiet for at danne Centrum-Demokraterne (CD) sammen med Erhard Jakobsen. Partiet, og dermed Arne Melchior, befandt sig i årtier på midten af dansk politik. Således sad CD med i skiftende regeringer gennem 1980'erne og 1990'erne. Og ifølge Hans Engell lå politik lige til højrebenet for Arne Melchior.
- Han var på mange måder et politisk naturtalent. Han var ikke typen, der brugte lang tid på at læse lovforslag eller forberede lange taler. Han kunne også stille sig op på Folketingets talerstol uden større forberedelse, fortæller Hans Engell til Ekstra Bladet.
Han fortæller også, at det var en tilfældighed, der gjorde, at Arne Melchior blev trafikminister. Arne Melchior fortalte nemlig Hans Engell, at han hellere ville have været kulturminister, men da Mimi Jacobsen var gravid på det tidspunkt, syntes han, at hun skulle undgå de mange rejser og besværet ved at være trafikminister. Derfor tog han det hverv på sig, så hun kunne blive kulturminister.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.