Den 62-årige mand, der var mistænkt for at være smittet med H1N1, er nu endeligt uden for mistanke. Det fastslår Sundhedsstyrelsens Else Schmidt.
"Embedslægen kan afkræfte, at der er tale om en person, der er smittet med influenza A, også kaldet H1N1," siger Else Schmidt, der er forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen, til Newspaq.
En umiddelbar undersøgelse foretaget af Embedslægen i lufthaven viser således, at manden ikke bærer de symptomer, der forbindes med sygdommen, der har optaget verdens opmærksomhed gennem de seneste uger.
Selvom manden ikke længere er under mistanke, køres han alligevel til Hvidovre Hospital for en nærmere undersøgelse.
Embedlægen orienterer i øjeblikket de øvrige passager, inden de kan vende hjem, efter flere timers ophold i SK910 fra New York.
Det var en læge ombord på flyet fra Newark, der slog alarm til besætningen, fordi den midaldrende mand vist sygdomstegn.