JEG HAVDE FOR NYLIGT fornøjelsen af at nærlæse verdens største og længste studie af menneskelig lykke - The Grant Study.
I studiet har professorer fra Harvard fulgt en større gruppe mennesker i over 75 år af deres liv. Et ganske usædvanligt studie i den forstand, at vi meget sjældent har mulighed for at lave så lange studier, eftersom de enten dør ud af sig selv, mister finansieringen eller på anden måde hører op.
Der er flere interessante ting at hente i studiet, men det mest centrale er afgjort pointen omkring, at ensomhed er den største dræber af lykke. Ensomhed dræber. Bogstavelig talt.
Det kan umiddelbart lyde banalt og som noget, man kunne sige sig selv, men hvis det virkelig er så banalt, hvorfor er så mange mennesker så ensomme? Og med ensomhed mener jeg ikke, at man sidder alene derhjemme uden nogen at ringe til. Man kan også være ensom i et ægteskab, på arbejdet og i selv den mest befærdede gade i København.
PARADOKSET ER, at selvom vi nok godt inderst inde ved, at lykke for langt de fleste af os forudsætter nære og langvarige relationer, så bruger vi forholdsmæssigt lidt tid på at sikre og virkelig investere i disse relationer.
Ifølge den nuværende chef for Harvard-studiet, Robert Waldinger, så skyldes dette, at vi som mennesker bliver ved med at fortælle os selv og hinanden, at lykken ligger gemt andre steder. Eksempelvis har Waldingers team for nyligt gennemført et studie, der viser, at de såkaldte millennials (generationen født efter 1980) vægter rigdom og berømmelse som to af de centrale ting i deres liv. Hele 80% peger på rigdom som et afgørende mål i livet, mens 50% ønsker at blive berømte.
I mine øjne er dette ikke så underligt endda, når man tænker på den verden, generationen efter undertegnede er vokset op i. Det er en virkelighed, hvor vi konstant søger et quick fix for at gøre vores liv godt nu og her. Nogle bruger sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat for at opnå disse daglige fixes. Andre går meget i byen, andre har mange forskellige sexpartnere og andre igen arbejder, indtil de segner, for dagligt at blive bekræftet i, at de er en succes, og at livet er godt.
DET PÅ SIN VIS KEDELIGE budskab fra det omfattende Harvard-studie er, at der ikke findes nogle quick-fixes, når vi taler om ægte lykke og tilfredshed. Den konstante jagt på quick-fixes vil i stedet i sidste ende afføde ensomhed, et kortere liv, dårligere hjernefunktion og flere sygdomme.
Det skyldes, at sociale medier som Facebook ikke tilbyder os ægte, nære relationer. Helt tilbage fra den franske filosof Jean Paul Sartre ved vi, at man kan være ”ensom blandt mennesker”. Det samme gælder for så vidt i et parforhold og i et ægteskab. Det, at vi på papiret har en relation i form af et ægteskab eller en masse venner på de sociale medier, fortæller intet om kvaliteten af disse relationer.
Det samme studie fra Harvard viser også, at når vi når vores alderdom (+70), så påvirker kvaliteten af vores nære relationer endda også vores oplevelse af smerter og andre dårligdomme, der typisk støder til, når vi ældes. Hvis vi har en række gode og nære relationer, så mindskes smerteoplevelsen, mens den tilsvarende forstærkes ved følelsen af ensomhed.
DET VANSKELIGE ved dybe relationer er naturligvis, at de modsat at logge ind på et socialt medie eller drikke hjernen ud i weekenden er væsentligt mere komplicerede. De dybere relationer kræver en reel indsats, de tilbyder ikke nogle quick-fixes, og de kan have både gode og dårligere perioder.
Ergo forærer Harvard-studiet os ikke en nem løsning på, hvordan vi bliver og forbliver lykkelige, men det tilbyder rent faktisk en løsning: At kæmpe for og fastholde de nære relationer og prioritere disse over alt andet i dit liv. Hårdt arbejde ganske vist, med en forskudt belønning ganske rigtigt, men sikke da en belønning, synes du ikke?!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.