OPDATERET 15.37
En 53-årig kvinde er søndag i et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for at have dræbt en 56-årig mand.
Drabet skete i en lejlighed på Markedsvej i Frederikshavn. Her blev politiet tilkaldt lørdag eftermiddag klokken 16.46.
- Han er dræbt af knivstik, men jeg kan ikke komme ind på de nærmere omstændigheder ved drabet, sagde lederen af efterforskningen, politikommissær Carsten Straszek, tidligere søndag.
Carsten Straszek oplyste desuden, at den nu fængslede kvinde har "en nær relation" til den dræbte mand.
I grundlovsforhøret kom det frem, at kvinden er sigtet for at have dræbt manden med flere knivstik.
Via sin forsvarer erkendte den 53-årige, at hun havde stukket manden, men hun nægter sig skyldig i drab, oplyser specialanklager Ingrid Munch Hansen.
- Men hun har ikke kæret afgørelsen om varetægtsfængsling, siger specialanklageren.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, så det er ikke muligt at få oplyst, hvad der blev forklaret.
I forbindelse med drabet blev i alt fire personer lørdag anholdt. De tre af dem er dog løsladt igen.
- De blev anholdt, fordi de blev truffet i lejligheden eller i nærheden, men de har ikke på noget tidspunkt været sigtet, har Carsten Straszek fortalt.
Foto: Presse-fotos.dk
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.