Kræftramte Jan Hansen har nu levet 15 måneder uden indtægt. Men den 56-årige mand tidligere lastbilchauffør er langt fra alene.

Hver uge mister en kræftpatient sin indtægt, fordi retten til sygedagpenge løber ud, og de ikke har ret til kontanthjælp.

Det viser en undersøgelse som Kræftens Bekæmpelse og konsulentfirmaet COWI har lavet ved at sammenkøre tal fra flere databaser om kræftpatienters økonomiske forhold.

Undersøgelsen viser, at der i 2010 mindst var 100 kræftpatienter mellem 18-64 år, der mistede retten til sygedagpenge, fordi de som udgangspunkt kun rækker 52 uger. Halvdelen stod uden nogen indtægt, da de hverken kunne arbejde eller få førtidspension eller kontanthjælp.

Se hele undersøgelsen hos Kræftens Bekæmpelse

Kræftpatienter udgør bare et hjørne af de problemer, som loven om sygedagpenge skaber. I foråret vurderede ugebrevet A4, at op mod 8000 danskere hvert år mister retten til sygedagpenge, selvom de stadig er syge.

Læs også:

1.900 kroner kan sikre alle syge fast indtægt

Kommunerne begår massevis af fejl

”For de omkring 50 patienter, der ikke kan få en øre i offentlig støtte, er det en økonomisk katastrofe. Derfor opfordrer vi regeringen til at lave loven om, så ingen mister deres sygedagpenge, før de enten bliver erklæret raske, kan få fleksjob, førtidspension eller lignende ” siger konsulent Lars Kofoed fra Kræftens Bekæmpelse.

Han kan fortælle om alvorligt syge patienter, der har måttet låne penge af venner og familie for at holde familien kørende, eller som må hæve deres kapitalpension, selvom de skal betale 60 procent i skat af den.

Oveni oplever Kræftens Bekæmpelse, at kommunernes sygedagpengesager er fyldt med fejl.

Læs også:

Helle: Ydmyget i halvandet år uden indtægt

Hvis man klager og afgørelsen bliver ændret, får man efterbetalt sygedagpengene. Men man får intet i erstatning for omkostninger og tab ved at hæve pensionen eller sælge bil eller hus for billigt for at skaffe penge.

Hver tredje klager får ret

”Fra Ankestyrelsen ved vi, at kommunerne generelt ikke er særligt gode til at behandle sygedagpengesager. Når borgerne klager over, at deres sygedagpenge bliver stoppet, så får næsten hver tredje medhold. Som systemet er indrettet i dag, har kommunen intet at tabe, når den træffer en forkert afgørelse eller Og det er aldrig godt, hvis det ikke kan betale sig at undgå at lave fejl,” siger Lars Kofoed.

Kræftens Bekæmpelse vil have ændret loven, så kommunerne har et økonomisk incitament til at lave færre fejl i deres afgørelser.

”Hvis man f.eks. indrettede reglerne, så kommunen udover efterbetalingen af de ulovligt tilbageholdte sygedagpenge også blev forpligtet til at betale borgerne erstatning for deres øvrige økonomiske tab, så ville kommunerne formentlig føle sig langt mere tilskyndet til at begå færre fejl,” siger han.

Læs også:

Kommunen: Dybt ulykkeligt for Jan Hansen

I Kommunernes Landsforening, KL, stiller man spørgsmålstegn ved den måde, man Ankestyrelsen opgør 'omgørelsesprocenten'.

Kræftsyge må låne penge af venner

KL mener ikke, at de sager, der bliver hjemsendt fra Ankenævnet til genbehandling i kommunerne, skal tælles med i omgørelsesprocenten. Så er tallet på sager, der bliver ændret nede på 13 procent.

"Men alligevel det er rigtig ærgerligt for de borgere, der kommer i klemme. Det er ikke i nogens interesse, at der sker de fejl. , siger Camilla Tredal Jørgensen, konsulent i KL.

Læs også:

Kommune til kræftramt: Spring i arbejdstøjet

Hun mener, der altid vil være klagesager, der ender med ændringer af kommunens afgørelse. For meget fortolkning af lovgivningen sker gennem klageslager, hvor der træffes principielle afgørelser, som efterfølgende danner præcedens

"Jeg kan sagtens forstå ønsket om erstatning, hvis man har haft udgifter forbundet med en afgørelser, som senere bliver omgjort. Men hvis det skulle gennemføres, må der skelnes mellem om der er handlet forsætligt, eller om det skyldes lovgivning, som er uklar eller svær at fortolke,” siger Camilla Tredal Jørgensen.

Hun understreger, at der er en stor faglig stolthed i kommunerne, og de kun interesserede i, at så få af deres afgørelser som muligt, bliver omgjort af Ankenævnet

Læs også:

Mette F. og Johnny enige: Stram op, kommuner!