Når Grethe Sørensen og de andre piger på børnehjemmet Solgården gik i seng, skulle de tage tøjet af, mens forstanderen stod og så på dem.De havde forbud mod at sove med trusser på, og når de små piger lå i deres senge, kom »plejefar«, som de kaldte forstanderen, for at putte dem. Han kildede dem også. Eller sådan kaldte han det i hvert fald. I virkeligheden befamlede han pigerne under natkjolen. »Det var ingen rar måde at blive puttet på. Jeg lå mange gange og var bange for, at han skulle komme igen,« skriver Grethe Sørensen i sin bog "Barndommens dal".Putteritualet var kun en af mange skræmmende oplevelser på det kristne børnehjem, der blev drevet af den folkekirkelige bevægelse Luthersk Mission.

Svrt at tnke p andet

Grethe Sørensen havde ofte svært ved at koncentrere sig, fordi hun ikke kunne tænke på andet end den voksne mands seksuelle tilnærmelser. »En mørk aften gik jeg ude i gangen. Han kom løbende ned ad trappen, slukkede alle lysene, greb fat i mig og masede mig op af væggen med sit underliv. (Det render mig koldt ned ad ryggen ved at tænke på det). Han holdt mig fast, så jeg ikke kunne komme fri, og jeg kunne tydeligt mærke, at han havde rejsning. Jeg anede ikke, hvad det var for noget. Det føltes væmmeligt, og havde jeg ikke været utryg før, så blev jeg det nu. Lige så hurtigt som han havde grebet mig, lige så hurtigt forsvandt han ud ad hoveddøren. Han skulle til strengekorsøvelse i missionshuset. Jeg stod tilbage med angst og forvirring og kunne ikke få dette til at passe med, at han skulle ned i missionshuset og synge om Gud,« skriver Grethe Sørensen også.I dag er hun 67 år gammel. Hun siger til Nyhedsavisen, at hun ikke orker at tale mere om overgrebene. Hun har skrevet det, der skulle siges i sin bog.Hun har selv betalt for at få udgivet "Barndommens dal" på forlaget Powerbook. Så vigtigt har det været at få sandheden frem, og missionen er lykkedes.

Det gr et dybt indtryk

Luthersk Mission har efterfølgende i et åbent brev erklæret, at organisationen tror på hende og de indtil videre tre andre børnehjemsbørn, som har meldt sig med lignende historier. Generalsekretær i Luthersk Mission, Jens Ole Christensen, erklærer i Kristeligt Dagblad, at historierne gør et dybt indtryk på ham.»Især deres beskrivelser af, hvad oplevelserne har gjort ved dem. Skabt skyldfølelse, en forvirret seksualitet, vanskeligheder med Gud, problemer med vores bevægelse«, siger han.Han har haft mange vågne nætter siden, men nu vil Jens Ole Christensen ligesom Grethe Sørensen ikke snakke mere med journalister.»Jeg er løbet tør for ord og føler mig slidt,« siger han til Nyhedsavisen.Luthersk Mission er klar til at betale for rådgivning til ofrene fra Solgården, og dermed er sagen formentlig lukket for bevægelsens vedkommende.

Problemer livet igennem

For Grethe Sørensens er det sværere. Krænkelserne gav langt op i voksenlivet søvnproblemer. Hun kunne ikke holde ud, at den såkaldte plejefar gennem alle årene havde haft held til at afvise alle anklager. Derfor mødte hun og en anden pige fra Solgården op på hospitalet, da forstanderen blev indlagt som 82-årig.Grethe Sørensen konfronterede ham med historierne fra dengang. Han rystede på hovedet og kunne først intet huske, men så skete der noget.»Han begyndte at ryste, og sagde pludselig: »Grethe, har jeg gjort dette ved dig?« Og jeg svarede: »Ja,« men fortalte ham samtidig, at jeg elskede ham og havde tilgivet ham, og at vi kun ønskede, at han skulle få gjort op med sine synder,« fortæller hun.