Hele sit voksne liv har nu 30-årige Mette sagt til sig selv og sin familie, at hun aldrig ville have børn.

»Jeg har altid fået at vide, at det kunne være farligt for mig og fostret, fordi jeg har en medfødt hjertefejl, og derfor har jeg altid bare slået det helt ud af hovedet,« siger Mette, der er studerende på Sjælland.

Men for fire år siden skete der noget. Mette mødte en sød kæreste, vennerne og familiemedlemmer begyndte at få børn, og verden forandrede sig mod det mere lyserøde.

»Nu har jeg virkelig lyst til at få et barn med Anders, fordi der måske er mulighed,« siger hun.

Søster vil lægge krop til

De to har diskuteret at gøre som mange andre, der af forskellige årsager ikke kan få børn – at adoptere. Men Mette er bange for, at et adoptivbarn ikke er det rigtige.

»Min drøm er at få et barn, der har noget af mig i sig, og den oplevelse føler jeg også, at skylder min kæreste, der har valgt et liv med mig. Desuden ved jeg, hvordan det er at føle sig anderledes, og den der følelse af at være fremmed tror jeg ikke, at det er rart at gå rundt med som adoptivbarn. Måske er det bare en fordom, men sådan tænker jeg,« siger Mette.

Derfor har parret fundet ud af, at en rugemor – en anden kvinde, der kan føde deres barn – er den rigtige løsning.

»Min søster har faktisk tilbudt at lægge krop til, men jeg er bange for, at det kommer for tæt på følelsesmæssigt og kan skabe for mange konflikter i familien, hvis noget ikke forløber som planlagt. Tænk nu, hvis hun ikke vil slippe barnet og føler sig som den rigtige mor,« siger Mette.

Ulovligt i Danmark

I Danmark er det imidlertid ulovligt at betale en ’fremmed’ kvinde for at føde andres børn. Og en kvinde, der har indgået en rugemoraftale må ikke lade sig kunstigt befrugte på en klinik.

Alternativet er at opsøge det illegale marked i udlandet – eksempelvis Indien – hvor fattige kvinder står i kø for at udleje deres livmor.

Men det har Mette og Anders heller ikke meget lyst til.

»Anders er direkte modstander af det, fordi det er ulovligt, og vi i værste fald kan komme i fængsel for det. Og jeg har også mange skrupler ved det. Det er en ækel tanke, at barnet bliver reduceret til en handelsvare, hvor vi udnytter fattige mennesker. Jeg bryder mig heller om et projekt, der skal foregå så langt væk, hvor vi ikke kan følge graviditeten,« forklarer Mette.

Alligevel vil hun ikke helt slippe tanken om en rugemor i udlandet.

»Jeg håber allermest på, at det snart bliver lovligt at bruge rugemødre herhjemme. Loven føles meget uretfærdig i dag. Hvorfor skulle jeg ikke have lov til at lade en veninde føde mit barn? Selv hospitalerne ser ikke noget problem i, at jeg kunne blive en lige så god mor som alle andre. Problemet er, at uret tikker, og jeg ikke vil være en gammel mor. Derfor kan det godt være, at det ender med udlandet, hvis det viser sig at være vores eneste chance.«

Mette og Anders er opdigtede navne, men parrets rigtige navne er redaktionen bekendt.