Der kommer med garanti artige sandheder på bordet i Elvira Pitzners kommende bog.
Det afslører hun selv i et opslag på det sociale medie Instagram.
- Den handler om alt fra barndom til opvækst - og for allerførste gang fortæller jeg min sandhed og om, hvad der faktisk skete i Dubai. Jeg er spændt på, hvad I synes og håber, I vil læse med, skriver diamantdatteren blandt andet i opslaget, du kan se nederst i artiklen.
Bogen er blevet til i samarbejde med journalist Johanne Ramskov Erichsen.
Elvira Pitzner har tidligere fortalt om sin oplevelse i Dubai - blandt andet i en TV 2-dokumentar.
Den 30. november 2023 blev hun sammen med forretningsmanden Mortada Haddad anholdt og varetægtsfængslet på en rejse til Dubai. Hun var fængslet i tre dage.
Elvira Pitzner blev anholdt, fordi hendes ekskæreste bokseren Milad Saadati anklagede hende for utroskab.
Bogen udkommer 26. august og bliver udgivet af Politikens Forlag.
Du kan allerede nu forudbestille "Elvira Pitzner - Et nyt perspektiv" på Plusbog.dk.
Elvira Pitzner har blandt anden medvirket i "Bare Elvira", "Diamantfamilien" og senest "Girls of Copenhagen".