Det lyder som den rene gyser-naturkatastrofefilm, men det er desværre den skinbarlige sandhed: Ekstreme vinde ramte Kinas sydlige region og storbyen Nanchang, som var det område, der blev hårdest ramt. Her blev beboere i nogle højhuse bogstaveligt talt flået ud af deres lejligheder gennem smadrede vinduer og styrtede ned i den visse død 50-100 meter længere nede. Iblandt ofrene var en bedstemor i 60'erne og hendes 11-årige barnebarn.
Politiet siger, at de sammen med en seng og madras blev revet ud gennem lejlighedens ødelagte vinduer. Tre andre personer oplevede samme grusomme skæbne.
I alt er mere end 10 mennesker blevet dræbt i orkanen, som også flåede aircondition-bokse ud fra bygninger, og disse fløj som dødelige kasser rundt i byen.
5.400 huse blev beskadiget, 2.012 træer revet op med rode og mere end 313.000 mennesker berørt af de kraftige orkanstød, som blev kategoriseret som orange fare, som er det højeste.
Myndighederne forventer at dødstallet vil stige efterhånden, som oprydningen finder sted de kommende dage.
Regionen mærker virkelig klimaforandringerne på nærmeste hold. I disse dage ufattelige mængder regn og orkaner, sidste år i sommers var det en ødelæggende tørke og rekordhøje temperaturer, som nåede over 45 grader. Og i januar sidste år oplevede regionen nogle steder rekordlave temperaturer på minus 53 grader.