Det vil koste statskassen 8,5 milliarder kroner over de næste ti år, at så mange dimittender uddannes direkte til ledighedskøen.
Det viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har regnet på det samlede velstandstab som følge af den høje dimittend-ledighed, skriver Information.
Ledigheden for nyuddannede magistre er lige nu 26 procent, og blandt de samfundsvidenskabeligt uddannede står 24 procent af de færdiguddannede uden arbejde ét år efter endt uddannelse.
- Hvis alle disse nyuddannede skal have job, skal der skabes 6000 job mere i det private hvert år. Det er vi ikke i nærheden af at gøre lige nu, siger vicedirektør Bjarne Lundager Jensen fra tænketanken for uddannelse og forskning, DEA, til Information.
Det er regeringens mål, at en fjerdedel af en ungdomsårgang i 2020 skal have en lang videregående uddannelse.
Men ifølge Niels Rosendal Jensen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, vil fremtidens arbejdsmarked næppe kunne optage så mange kandidater.
- Hvis vi kigger på det udelukkende ud fra en arbejdsmarkedsvinkel; altså om der er plads til og brug for så mange universitetsuddannede, så er svaret formentlig nej.
Bjarne Lundager Jensen frygter, at Danmark i fremtiden vil stå med et "akademikerproletariat".
- Der vil være mange, for hvem en universitetsuddannelse ikke nødvendigvis er nogen sikkerhed for noget som helst, siger han.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) anerkender, at den nuværende dimittend-ledighed er et problem, men han ser noget lysere på fremtiden.
- Jeg noterer mig, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd også har lavet en fremskrivning, der viser, at vi i fremtiden mangler 100.000 akademikere. I løbet af krisen er det hovedsageligt fag- og ufaglærte job, der er forsvundet, siger han til Information.
/ritzau/